PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

2 2 4

af Suhm, meddeles, at Værket vil blive fortsat paa Kongens Bekostning; Kongen har kjøbt de tre første Bind, bekostet det fjerde Bind, samt overdraget Schøning at fuldende Værket og derefter at tage fat paa Diplomatariet. Men denne Plan kom ikke til Udførelse, thi ved et kongeligt Reskript af 17. Juni 1776 blev det bestemt, at Suhm skulde paatage sig » Scripteres ,« medens Schøning skulde udgive » Snorres Heimskringla .« Da det femte Bind af » Scriptores « udkom, stod der indflettet i Fortalen en Biografi af Schøning, forfattet af Suhm, som ogsaa behand­ lede Schønings Liv i Fortalen til tredie Del af Schønings »Norges Historie.« Det er fra disse to Kilder, at Nyerup har udarbejdet den »Karakter af Gerhard af Schøning,« som findes trykt i Suhms »Samlede Skrifter,« sjete Del. Den samme Beklagelse over, at ingen Digter efter Lange- beks Død sang om denne fortjente Mand, som Suhm et Sted har udtalt, kunde han have udtalt i Anledning af Schønings Død, thi der var Ingen, som i Vers priste ham. Suhm skrev dog disse Mindeord om ham i »Adresseavisen,« hvor det staar sammen med Mindeordet om Hielmstierne: »LANGEBECKIO adempto, Flentibus Miisis Apolio dixit: Ne flete Sorores; SCHØ- NINGIUS vivit. Nunc SCHØNINGIO sublato, Plorantibus Musis Complorat Apollo et tacet.« Dersom man skulde bedømme Forholdet imellem Suhm og Schøning efter de ovenfor meddelte Stykker af Schønings Breve, kunde man være tilbøjelig til at forestille sig det noget stift Ira Schønings Side. Schøning tiltaler sin Ven med det kolde »Han,« ikke med det fortrolige »Du,« Suhms Kone er »den naadige Frue,« »Hendes Naade Fru Kammerherreinden;« man kommer let paa den Tanke, at Schøning følte Afstanden mellem den fornemme, rige Mand og den simple Professor. Og dog taler Schøning paa en Maade, paa hvilken kun den kan gjøre, der staar i intim Forbindelse med den, han skriver til. Der kan heller ikke være nogen Tvivl om, at disse Mænd bar mere end Agtelse for hinanden, at der ogsaa herskede Venskab imellem dem. Og det har Suhm udtalt for sit Ved­ kommende mere end én Gang. Det var en Taknemmeligheds Gjæld mod Langebek, Suhm afbetalte ved at fortælle hans Levnet og knytte sin Skildring til Langebeks Hovedværk » Scrip­ tores Rerum Danicarum .« Men det Samme gjorde han ligeover- for Schøning, ved at knytte sin Levnetsbeskrivelse af ham til