PeterFrederikSuhm_1898

Suhm og Langebek.

2 1 9

røbede den 1798. Suhm har vistnok med sin sædvanlige Beskedenhed ikke ønsket den omtalt. I Aaret 1771, da der var Tale om Forandringer ved Uni­ versitetet og om, at Professor Joh. Henr. Schlegel skulde træde ind blandt Professores ordinarii, bragte Hielmstierne i et Brev til Suhm (14. Juni 1771) den Tanke paa Bane43, at, da Schlegel havde faaet Exspektance paa Embedet som Bibliothecarius ved det kongelige Bibliothek, og da efter det nye, gode Principium en Mand ikke burde beklæde diverse Embeder, Bibliotlieket maatte blive givet Etatsraad [Gehejmearchivarius] Langebek, der er »en saa brav lærd og i visse Videnskaber uniqve Mand i hele Landet,« thi »Arcliivet og Bibliotlieket have altid forhen været sammenføjede og det med god Grund; thi den, der skal skrive i Historien, bør baade have Adgang til Manuscripta og Bibliotheker.« Suhms Svar paa dette Brev kjendes ikke, hvil­ ket er beklageligt, da det havde været interessant at se, hvor­ ledes han dømte om Langebeks Dygtighed til at være Biblio- thekar. Det kan være tvivlsomt, om han i dette Tilfælde hel l havde samstemmet med Hielmstierne, hvilket maaske kan sluttes af en Sammenstilling, han et Sted har gjort imellem Gram, Holberg, Schøning, Kofod Ancher og Luxdorph, og her siger: »Holberg vidste mindst af de sex, undtagen Langebek, som havde fast ganske indskrænket sig til den danske Historie og Sprog; hvorfor han og i det første tog Prisen fra dem alle.« Af »Scriptores Rerum Danicarum « kom Langebek kun til at udgive de første tre Bind: 1772, 1773, 1774, saa døde han den 16. August 1775. Det fjerde Bind blev fuldendt al Suhm, og til Fortalen i dette Bind skrev han, paa Latin, den første af sine større Biografier, nemlig sin afdøde Vens Le\nets­ beskrivelse, hvilken senere, oversat paa Dansk, blev tiykt i den sjette Del af de »Samlede Skrifter,« og her ga^ han Op­ lysning baade om Langebeks Familieforhold, hans peisonligc Forhold, hans videnskabelige og literære Virksomhed, og en Karakteristik af Langebek, baade af hans Ydre og af hans Indre. Strax efter Langebeks Død offentliggjorde Suhm i »Adresseavisen« et latinsk Epitaphium, trykt med stoie Bog­ staver allerforrest i Avisén, saaledes lydende44: