PeterFrederikSuhm_1898

2 1 7

Suhm og Langebek.

s t a a e n d e

d e r i ,

a t

h a n ,

f o r

d e t

g a m l e

V e n s k a b

h a n

h a r

f o r

m i g

o g

f o r

F æ d e r n e l a n d e t s

Æ r e ,

v i l

g i v e

o g

g j ø r e

a l l e

d e

B e k o s t n i n g e r ,

s o m

V æ r k e t s

T r y k n i n g

u d f o r d r e r ,

j a

d e t

s o m

l a n g t

m e r e

e r ,

a t

h a n

s k j æ n k e r

m i g

o g

m i n e

A r v i n g e r

a l t

d e t ,

s o m

a f V æ r k e t s

O p ­

l a g

o g

D e b i t

k a n

u d k o m m e .

Derefter tales om, at Langebek skal gjøre Værket færdigt til at gives under Pressen, i hvilken Henseende han vil følge Suhms Raad, og formodes det, at Suhm ikke vil have noget at indvende imod, at han, »for at være vis paa nogen Afsæt­ ning, gaar den sædvanlige Subskriptionsvej.« Der fortsættes saa:

M e n

s k u l d e

j e g

f o r i n d e n

v e d

D ø d e n

a f g a a ,

d a

s k a l

d e n

h e l e

S a m l i n g

o g

h v a d

d e r t i l

h ø r e r ,

t i l

H r . K o n f e r e n t s r a a d

S u h m

a f m i t

S t e r v b o

u d l e v e r e s ,

d a

h a n

s e l v

h a r

d e n

G o d h e d

a t

l a d e

d e n s

T r y k n i n g

p a a

b e d s t e

M a a d e

b e s ø r g e ,

d o g

m e d

s a a d a n t

V i l k a a r ,

a t

h a n ,

i

H e n s e e n d e

t i l

m i t

A r b e j d ,

B e k o s t n i n g

o g

M ø j e

m e d

a t

b r i n g e

d e n n e S a m l i n g

t i l v e j e ,

o v e r d r a g e r

t i l

m i n e B ø r n

o g A r v i n g e r

d e n

s a m m e

f o r b e m e l d t e

F o r d e l

a f

V æ r k e t ,

s o m

h a n

v i l d e

u n d e

m i g ,

i f a l d

j e g

l e v e d e .

Til Slutning omtales, at der skal leveres Suhm en af Langebek underskreven Fortegnelse over Alt, hvad Samlingen skal indeholde, og det nævnes, hvilken Titel Værket, som mulig vilde komme til at udgjøre mere end et Bind, kan faa, nemlig: »Scriptores Rerum Danicarum Medii cevi, sive hactenus inediti, sive sparsim sed minus accurate editi; qvos magna cura collegit, adornavit, et Sumtibus Viri perillustris Petri Friderici Suhmii . . . publici juris fedt J. L. . . .« Efter at have meddelt dette Aktstykke udbryder Nyerup: »Langebek maa nok sige, at det var et mageløst Tilbud, et Tilbud, som kun kunde gjøres af en Suhm, Manden med den brændende Iver for Videnskaberne, den varme Fædeinelands- kjærlighed og den ømme, vennehulde Sjæl.« Men det kom ikke til at gaa saaledes, som det var tænkt efter denne 1 lan. Mærkeligt nok var der i én Retning noget énsartet hos de tre fremragende danske Historikere, som levede i det 18. Aai- hundrede: Gram ægtede en velstaaende Enke, Suhm ægtede en rig Pige, Langebek fik ved sit første Ægteskab »sine Om­ stændigheder noget forbedrede,« han giftede sig 1778 i sit andet Ægteskab med en formuende Enke, og alle tre kunde