PeterFrederikSuhm_1898

2 1 5

Suhm og Langebek.

at Suhm, der i Aarene 1773—76 forfattede sine smaa Skrifter paa sit Lyststed i Øverød, beliggende i Sjællands yndigste Egn, tilbragte den skjønneste Tid af Aaret paa den behageligste Maade . . ., ved at besøge sine Venner Luxdorph og [Konferents- raad] Rheders paa Ørholm, Herman Treschow den Ældre [Præst i Søllerød] og Kofod Ancher i Sillerød [o. Søllerød], [Christian] Colbjørnsens og Hofapotlieker Beckers i Nærum, Hielmstiei nes paa [Søelund, som ellers kaldes] Springforbi, [Abraham] Kalis og [fhv. Brukspatron] Sneils paa Holte. Den fælles Ven Lange­ bek »forlystede« sig hos flere af disse Familier tre til bie Ugei om Sommeren40. En anden Kilde til at erfare, hvem der vare Suhms Venner, ere de oftest i det latinske Sprog skrevne Mindeord, »Epita- pliia ,« hvilke han ved Vennernes Død lod trykke i »Adiesse­ avisen,« og hvilke han helligede sin » amico .« Denne Literatur er ret ejendommelig for Suhm, og det kunde være interessant at gjennemgaa den, hvis det ikke vilde blive en 'sel ^idtløftig Sag. Det maa derfor være tilstrækkeligt, at henvise til den fjor­ tende Del af Suhms »Samlede Skrifter,« hvor alle disse Minde­ ord ere udgivne, medens kun ganske faae ville blive omtalte hei. Jakob Langebek var den første, som gik bort af Suhms nærmeste og bedste Venner: »I ham mistede jeg min Ven, min Underviser, min Ledsager i Alderdommens Mørke41.« Suhm havde tidlig sluttet sig til ham, dels fordi de havde fælles videnskabelige Interesser, dels fordi deres Naturer vare beslæg­ tede. Medens Suhm var i Trondhjem, stod han i Brevvexling med Langebek; efterat de begge vare komne til at leve i samme By, sluttede de sig endnu nærmere til hinanden, og Langebek fik det skjønneste Bevis paa, at han havde en opofrende Ven i Suhm. Saa langt tilbage som i Aaret 1740 havde Langebek lagt Planen til et Værk42, som skulde indeholde Udgaver af de endnu bevarede Kildeskrifter af alle Arter til Danmaiks Historie saavel i Middelalderen som i den nyere Tid, og han var vedblevet at samle til et saadant Værk, men havde dog begrændset det til at omfatte Middelalderen alene. Med den utrolige Arbejdskraft, som han var i Besiddelse af, kunde han paa samme Tid samle til det diplomatiske Værk, hvortil Manu­ skriptet nu opbevares i Rigsarkivet og bærer Navnet » Diploma­ tarium Langebekianum ,» — hvilket, grundlagt af Hans Giam, indeholder Afskrifter af Breve, Dokumenter af enhver Alt som