PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

2 1 0

de forskjellige »Public Librairies ,« hvilke i dette Aarhundrede ere bievne oprettede i England og de Forenede Stater i Amerika, idetmindste hvad Indhold og Benyttelse angaar. Men Planen kom, saavidt vides, slet ikke til Udførelse; Pliiliberts Stilling i Samfundet var ikke betydelig nok til at han kunde vinde Tilslutning for sin Tanke. Den anden Plan udgik fra en Mand, som endnu var ung, men dog havde naaet en smuk Stilling og nød Anseelse, nem­ lig Abraham Kali, Professor ved Universitetet. Han var en af Stifterne af »det typografiske Selskab,« blev en af dettes Direk­ tører og Forstander for den ene af dets Afdelinger. I Juni 1774 offentliggjorde han i »Adresseavisen« en Plan til et stort Læse­ selskab , grundet paa Subskription36. Selskabet skulde være delt i 11 Klasser efter Videnskaber og Sprog; der krævedes 16 Subskribenter, for at en Klasse kunde træde i Virksomhed; ligestrax skulde der kun kjøbes Bøger paa Latin, Tydsk og Fransk, næste Aar skulde Engelsk og Svensk tages m ed ; Sub­ skriptions-Prisen skulde ikke være den samme i alle Klasser, men svinge fra 3 til 8 Mark fjerdingaarlig; Bøgerne skulde, naar de havde udcirkuleret, blive Universitets-Bibliothekets Ejendom. Ivall kunde strax fortælle, at det forlangte Antal af 16 Subskribenter allerede var tegnet til nogle af Klasserne, og ban var saa sangvinsk at mene, at Selskabet allerede kunde begynde sin Virksomhed i førstkommende Juli Maaned, — men man hører ikke mere Noget om det*. Savnet af et offentligt Bibliothek var til Stede og det føltes.« Da traadte Suhm til; han gav Alle indgang til at tage Gavn af sit Bibliothek, og han, Frihedsmanden, som ikke kunde lua en fri Forfatning indført i Landet, han gav sine Lands­ mænd og Bysborgere fri Læsning. Naar det er sagt, at den Institution, som han oprettede, havde en fænomenal Karakter, saa er det ikke for meget sagt. Thi det, som skete, var, idet­ mindste herhjemme, noget Uhørt, og man kan godt sige, at Verden studsede over det. Nyerup fortæller, at det var især efter Sønnens Død, at Bogindkjøbet gik i det store og blev mere end kongeligt, og han fortsætter med følgende O rd :

* Mange Aar efter, 1790, bragte A b r a h a m K a li en lignende Tanke frem i en A rtikel: ¿Efterretning om et nyt B ibliotheks Oprettelse, hvorfra Bøger kan til Laans bekomm es.« Minerva, 1790, 3. Bd., S. 206 ff.