PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

2 0 8

(Videnskabs) Selskabs Skrifter, men ikke kunde faa den al laane fra noget offentligt Bibliothek i Kjøbenhavn, den niende Del, som indeholder to Afhandlinger af Suhm, — der begge saa ere bievne recenserede i Sporons »Breve.« Men det kom Suhm an paa, at bringe Begelmæssighed ind i Laanene, og det skete derved, at han gjorde Skridtet helt ud: han nøjedes ikke med at laane Bøger ud til enkelte, men han gjorde sit private Bibliothek til et næsten offentligt og gjorde det paa en stille, beskeden Maade. Saaledes synes det idetmindste, tlii der kjendes ingen offentlig Bekjendtgjørelse herom fra hans Side, og det eneste Vidnesbyrd, man nu har om Tidspunktet, naar denne Foranstaltning tog sin Begyndelse, findes i Tidsskriftet »Nye kritiske Journal,« 1775, Nr. 31, hvor der i en Anmeldelse af Suhms Samlinger, 2. Bd. 1 . Hefte fortælles33: at »denne ædle Mand har, som vi høre, endnu mer for­ bundet sig vor lærebegjærlige Ungdom, ved at aabne sit rige Bibliothek nogle Dage om Ugen for enhver, som har Lyst til at betjene sig deraf til sin Kundskabs Udvidelse.« Sammenligner man Tiden nu med Tiden 1775, vil man, hvad Muligheden angaar for at kunne faa gode Bøger at læse, finde Afstanden umaadelig stor og Tilstanden paa hin Tid næsten ubegribelig. Universitets-Bibliotheket var endnu ikke kommet til Kræfter efter Ødelæggelsen 1728, og de Efterret­ ninger, man har om dets Forfatning omtrent ved 1775, gaa ud paa, at det ikke var vel forsynet, og hvad der var værre, at Bibliotheket ikke blev benyttet. Det store kongelige Biblio­ thek var ikke et offentligt Bibliothek og det var ikke tilgænge­ ligt, tildels fordi den Mand, som styrede det, opfattede sin Stilling som Konservator saa samvittighedsfuldt, at næsten Ingen fik Tilladelse til at komme der og tage Brug af Bøgerne. Da denne Mand, den overordentlige lærde og imod de Stu­ derende saa kjærlige Mand, Bernhard Møllmann, var død og han havde faaet en Efterfølger af et andet Stof, skrev Suhm til Luxdorph den 26. Juli 177834: »Nu Schlegel er Bibliotheca- rius, haaber jeg, at vi kan faae ud, hvad vi ville.« De Lærde maatte selv skaffe sig de Bøger, som de skulde bruge, de unge Studerende maatte nøjes med Lidet, og det store Publikum maatte enten selv kjøbe sig Bøger, hvilket de fleste ikke evnede, eller de maatte undvære Læsning. Der var i Kjøben­ havn, i Universitetsstaden, ikke et eneste offentligt Bibliothek,