PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

2 0 2

at holde stille og vente i det haarde Frostvejr, hvorfor han lod Vognen kjøre hjem. Da Ballet var forbi, skyndte han sig, hel varm som han var, at ile hjem, men han paadrog sig en Forkjølelse, der gik over til Skarlagensfeber. Han døde kort efter, Natten til den 3. Januar 1778. Forældrene og nogle Venner vare tilstede ved den Syges Seng i Dødstimen. Torsdagen den 22. Januar blev Ulrik Frederik Suhm bi­ sat i Frederiks Kirke paa Christianhavn. Ved Højtideligheden blev der afsunget en Sørgekantate af Johannes Ewald, og den blev »opført« af Samuel Friedrich Howe, Kantor ved Frederiks Kirken. Faderen lod indrette en anselig Familiebegravelse i Gravkapellet i denne Kirke, og det blev Sønnen, som først fandt sit Hvilested her. At en haabefuld Yngling bliver bortrykket ved Døden, er en ikke ualmindelig Begivenhed, og det kan synes, at der ikke er nogen Anledning til at dvæle ved den unge Ulrik Frederik Suhms Død. Og dog er der Forhold, som næsten gjøre det nødvendigt at standse ved den, thi det unge Menneske var, saa mærkeligt det lyder, allerede kommet til at indtage en Stilling ikke blot i Hovedstaden, men ude i Landet, og det kom for Dagen, da han var gaaet bort. En, som havde været tilstede ved Dødslejet, har skildret Scenen, og han slutter sin Klage med disse Ord: »Snart udbreder Sorgen sig til den ganske Stad, Bygtet fører den ud til Landets Ender: Alle tage Del deri, og Tabet anses som offentligt.« Hertil føjer Nyerup følgende Bemærkning: »Tabet ansaas, som her rigtig, er er­ indret, for offentligt, og Deltagelsen i de dybt saarede Forældres Hjertesorg var almindelig.« Dette gav sig tilkjende paa den Maade, som i hine Tider var mere almindeligt end det senere har været Tilfældet, nemlig ved Digte, Gravskrifter, Mindeord, som kom frem i Adresseavisen eller bleve trykte enkeltvis. Man siger vel om den Slags Sørgeliteratur, at den kan være skreven for at indsmigre sig hos den Afdødes Familie og for at modtage Gratialer af den. Ja, det kan vel gjælde nogle af Forfatterne til disse Digte, men ingenlunde dem alle; de fleste ere anonyme, og man bliver nødt til at lægge den Betydning i dem, som de tilvisse have, at de ere Vidnesbyrd om en virkelig følt Deltagelse. 1 flere af Digtene berøres det unge Menneskes Godgjørenhed. Digtene i Adresseavisen strække sig fra den 19. Januar til