PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

1 9 4

i Danmarks Historie« allerede udkommen 1843. Paludan- Mulier skrev en Anmeldelse af Allens baade Haandbog og Lærebog i Danmarks Historie, og han sagde da, med Hensyn til Lærebogen, at Allen forbigaar Norge, og at »Suhms Udtog synes trods sine Mangler endnu at fortjene Fortrin for Hr. Allens som den hensigtsmæssigste Skolebog;« han gjør opmærk­ som paa den mørke Farve i Allens Bog, der gjør det tvivlsomt, hvorledes Ungdommen skal voxe i Kjærlighed og Agtelse for Fædrelandet, »thi det Forkerte og Bedrøvelige har for stor Overvægt.« Paludan-Muller var Konservativ, men han var Pædagog, Suhm var Frisindet, men han var ikke Pædagog, og saa blev Resultatet det, at den Konservative brugte den Frisindedes Bog, fordi den var upartisk og ikke var et Udtryk af stærke Stemninger. Meget havde 1832 forandret sig siden 1776 baade med Hensyn til Omfanget af de Lande, som stod under den danske Konges Scepter, og med Hensyn til Landenes indre Forhold. Men Fortællingerne om Norge ere ikke fjærnede i Werlauffs Udgave af Suhms Udtog, og de findes ikke i nogen anden Lærebog i Fædrelandets Historie, udkommen i Danmark efter 1814. En Ting maa dog være forekommet besynderligt for Werlauff, der 1815— 17 havde skrevet om det danske Sprog i Slesvig, og det er Bogens ritel: »Danmarks, Norges og Hol- stens Historie.« Tbi »Holsten« indbefattede ogsaa »Slesvig.« Aaret efter, at Suhms Udtog var udkommet, udkom første Gang Ove Mallings populære Bog: »Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere.« Det vidste Alle, at Holstenere vare Tydske, men Følgen af, at Slesvig skjultes under Navnet Holsten, blev den, at saa mange kom til at tro, at alle Sles­ vigere ogsaa vare Tydske. Dog maa det siges, at allerede i Kier- ulfs Udgaver af Suhms Lærebog havde Slesvig og Holsten hver faaet sin Overskrift over de Afsnit, hvor disse Landes Historie blev fortalt, indtil Abels Slægt uddøde. — Men underligt er det, at dette Navn, »Holstenere,« kunde faa en saadan Udbre­ delse. Thi Suhm vidste god Besked med Forholdene. Han skrev 1787, i sin »Historie af Danmark,« i Anledning af For­ tællingen om Markgrevskabet nord for Lideren: »Saa meget er vist, at Lideren har stedse siden været Grændsen mellem Danmark og Tydskland,« og et andet Sted i det samme Værk