PeterFrederikSuhm_1898

1 8 8

Peter Frederik Suhm.

med S. 160, læser man Begyndelsen til en Udskrift: »Til Hr. Kammerherre . . .« og nedenunder sees Guldbergs Segl, hvoraf kan sluttes, at Guldberg har sendt Suhm disse Rettelser sans tacon, uden at lægge dem i Konvolut. Rettelserne ere saa mange, at det er tydeligt, at Guldberg har gjennemlæst Suhms Bog med Omhu. En af de interessanteste Rettelser angaar For­ tællingen om Souverainitetens Indførelse 1660, hvortil Guldberg har føjet nogle Bemærkninger om den Aand, som han mente, maatte raade i Bogen og som han ønskede maatte paavirke Ungdommen; begge Dele har Nyerup udgivet. Endnu skulle nogle Citater anføres, som ere tagne fra det sidste Afsnit i Suhms Skrift, hvilket har Overskriften: »Om Videnskaber.« »Det er klart, at det latinske og grækiske Sprog ere nu meget mindre bekjendte end forhen, at vor Adels Kundskab haver ej alene deri mærkeligen aftaget, men endog i mange andre Ting, livorvel Adelen haver paa nogen Tid igjen faaet god Smag paa Videnskaber, hvis Forfald ytrede sig mest under Frederik den Fjerde, thi under Christian den Femte levede endel af vore største Mænd.« »Det franske Sprog er begyndt at komme i fuld Brug siden Christian den Femtes Tid; til Selskab, I olitik er det nu umisteligt. For lærde Mænd er derimod Engelsk næsten mere nødvendigt, et Sprog der altfor meget forsømmes hos os.« »Vort Sprog fik en anden Skik­ kelse ved Holberg og har gjort endnu langt større Fremgang- ved den Purhed, Langebek førte ind i det, og ved det til Smagens og de skjønne Videnskabers Forbedring oprettede Selskab, f ædielandets Historie har stedse havt sine Dyrkere, men de største i denne Periode, en Bartholin, en Torfæus, en Gram, en Langebek veje alle de Foregaaende op. Arnas har ved sine Samlinger al islandske Manuskripter erhvervet sig et evigt Navn og sat vore tilkommende Historici i Stand til at gjøre mere end deres Formænd. Norge har ved Stiftelsen af det Norske Videnskabers Selskab faaet en ny Giands og et nyt Liv, loi hvilket det maa takke den udødelige Gunnerus. Dets gamle Skalderaand er bleven opvakt ved Tullin, og det er paa Spor at kappes med Furopæ fornemste Digterfolk.« »Det er dog langt fra, at Læselysten og den gode Smag er vidl udbi edt hos os. Naar Kjøbenhavn fratages, sælges hel laae gode danske Bøger; Norge tager endda de fleste.«