PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840 83 ges Væsen var fuldt belagt, og undervisningen i friskolerne var som også i fat­ tigskolerne, men i modsætning til kirkeskolerne, ikke alene koncentreret om de boglige færdigheder såsom skrivning, regning og religion, men, og det var væsentligt, også om “nyttig Haandgjerning” - så afstod man fra at omsætte denne tanke i handling.123 Friskolerne vedblev at bestå ved siden af fattigskolerne, og vigtigheden af deres fortsatte eksistens og i det hele taget børnenes opdragelse blev under­ streget ved antagelsen om en tæt forbindelse imellem fattigdom og en man­ gelfuld opdragelse af den opvoksende ungdom: “Hvis der ikke for Ungdom­ mens Opdragelse saaledes bliver sørget, at de fra de yngre Aar af blive vandte til Arbeidsomhed, Flittighed, gode Sæder og Religion, vil alle Ting komme i den Uorden, ja Fattigdom og Usselhed med Folkemængden saaledes tiltage, at det vil blive en absolute Umulighed at underholde de Fattiges Antal; thi duelige, virksomme, nøisomme, sædelige og christelige Undersaatter ere en Stats virkelige Styrke, men de imodsatte ere den til Byrde og Svækkelse”.124 I forordningn af 9. marts 1792 “om Fattig=Væsenets Indretning og Be­ styrelse i Kiøbenhavn” fremhæves vigtigheden af sidstnævnte aspekt ved bør­ nenes opdragelse i endnu højere grad med kravet om en tættere forbindelse mellem fattigskolerne og de lokale arbejdshuse, hvorved “en (...) til Børnenes Opdragelse i Kundskaber og Arbeide sigtende Skole” skulle etableres. Forbin­ delsen mellem børnenes opdragelse “i Kundskab” og “Arbeide” blev således fremhævet med større fasthed i formuleringen, idet det blev bestemt, “at de saa kaldte Friskoler med Tiden skulle indgaae, og, i deres Sted, i ethvert Sogn med Arbeids=Anstalten forenes med en saadan Skole, hvori alle de Børn, af begge Kjøn, som enten nyde Undervisning alene, eller Almisse tillige, skulle holdes til Arbeide”.125 Med det “Aabne Brev” af 26. januar 1798, “angaaende hvorledes Fattig­ væsenet i Kiøbenhavn for Fremtiden skal bestyres”, foresloges en udvidelse af de således samlede skoler og arbejdsanstalter,126og også i den betænkning, der blev et resultat af det “Aabne Brev”, “Forestilling fra Direktionen for Kjø­ benhavns Fattigvæsen om sammes bedre Indretning”, vurderes fattig- og fri­ skolernes betydning for det samledes fattigvæsens virksomhed at være vigtig: “Alt frit Skolevæsen for Fattige anses som en væsentlig Deel af Fattigvæse­ net”.127 En særlig skolekommission foresloges og blev oprettet som én ved siden af fire andre kommissioner, kommissionen for forsørgelsen, kommis­ sionen for arbejdsvæsenet, kommissionen for skolevæsenet, kommissionen for sygeplejen og kommissionen for fattigvæsenets politi.128 Også her skel­ nedes der imellem skolens dobbelte funktion, at bibringe børnene såvel bog­ lige som praktisk anvendelige færdigheder, og som nogle af “de almindelige