PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

1. Fattigdom i København i tidlig moderne tid

Peter Henningsen

Indledning Fattigdom er et relativt fænomen. Selvom de fleste nok kan blive enige om, at der eksisterer fattige mennesker i dagens Danmark, så er der ikke desto min­ dre tale om en helt anden slags fattigdom end den, der eksisterede før skabel­ sen af den moderne velfærdsstat efter 2. Verdenskrig. Moderne fattigdom har ikke meget at gøre med den udstrakte forarmelse og elendighed, man kunne finde i det tidlig moderne Danmark (1500-1800) eller som man finder i vore dages latinamerikanske, asiatiske og afrikanske storbyer. Den fornedrende fattigdom, der fandtes i det tidlig moderne Europas storbyer og landområder har vi moderne, materielt priviligerede danskere næppe den store forudsætning for virkeligt at forstå. Her er det ikke nok at gennempløje historiske kilder på landets arkiver eller læse historisk litteratur. Måske kan vi i heldigste fald fa et indblik i de fattiges fortvivlede sociale for­ hold, men fattigdomskulturen undslipper os for det meste: Forarmethedens lugt f.eks. - til tider en decideret stank - og fattigdommens konsekvenser i form af dårlig og ussel ernæring, sygdom og høj dødelighed - især for børn - kolde og fugtige boliger i kældre og på kviste, mangel på klæder og sengetøj, møbler og husgeråd.1Men fattigdom og den yderste armod var et dagligt le­ vevilkår for en meget stor andel af befolkningerne i Europa i perioden 1500- 1800. Fattigdommen accepteredes af de fleste som noget uundgåeligt, af nogle endda også som noget nødvendigt: “Fattigdom er et nødvendigt onde i en stat” hævdede moralfilosoffen Johannes Boye i 1798, “og næppe siden det er nødvendigt, kan det kaldes et onde. Den fattigste lider virkelig ikke så meget, som han for tilskuerne synes; og for disse, når det hændes, at de var misfornø­ jede med deres kår, hvad større opmuntring til tålmod da, end at se den store mængde, der har det værre”.2 Det var dog ikke alle, der så så nonchalent på fattigdomsproblemet som Boye, ligesom ikke alle var enige om, at fattigdommen var uundgåelig. Der

5