PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840

75

egen hjælp og midler at opretholde den blotte eksistens.78 Endelig tæller den tredje og sidste kategori alle imellem 0 og det fyldte 15. år under fattigvæsenet indskrevne børn, børn fra fattigvæsenets skoler og andre af fattigvæsenets indretninger eller børn med en eller anden tilknytning til fattigvæsenet. Denne korte, men ganske dækkende beskrivelse af de under fattigvæsenet understøttede kategorier af personer, afspejler naturligvis dels en mangfoldig­ hed af individuelle skæbner, der ikke her i nærmere detalje kan redegøres for, og dels, hvilket er vigtigt i den videre sammenhæng, en kategorisering af de fattige, der tog hensyn til og var betinget af den enkeltes arbejdsevne.79 Som det senere vil fremgå var netop den fattiges arbejdsevne og -vilje af stor be­ tydning, dels ud fra et principielt krav om den fattiges forpligtelse over for det offentlige, dels ud fra en anskuelse af vigtigheden af at forberede den fat­ tige til senere at kunne klare sig selv på et arbejdsmarked, der stillede stadig større krav til arbejdsdisciplin og arbejdsmoral samt til en række praktiske færdigheder. Sidstnævnte afspejledes især ved de ideer og foranstaltninger, der lå bag fattigvæsenets omsorg for og behandling af børnene - hvor brutal og grov den end kan have forekommet i den daglige gentagelse af en formnings­ proces, som vel kun de færreste har fundet mening i.80 Med denne redegørelse for de forskellige kategorier af fattige under Kø­ benhavns Fattigvæsen skulle det i det følgende give mening, når der tales om “lemmestiftelser” og “arbejdsanstalter” og andre af de indretninger under Københavns Fattigvæsen, der netop var karakteriseret ved de kategorier eller klasser af fattige, som understøttedes derfra. Fattigvæsenets institutioner Omkring 1770 rådede det københavnske fattigvæsen over en række større eller mindre stiftelser og indretninger til understøttelse af byens fattige be­ folkning. Af størst betydning var Almindelig Hospital i Amaliegade, der med en kombineret lemme- og sygeafdeling med plads til omkring 700 fattige og syge var byens største fattigstiftelse.81Af stor betydning var også Vartov Ho­ spital i Farvergade, der var en på private midler opretholdt lemmestiftelse for “værdige” fattige, især ældre borgere, med plads til ca. 370 personer, og som derfor kun i begrænset omfang var underlagt det københavnske fattigvæsens skiftende direktioner.82 Den begrænsede adgang Københavns Fattigvæsen havde til at disponere over denne stiftelse, var en følge af stiftelsens delvise økonomiske uafhængighed i forhold til det offentlige fattigvæsen. Adgang til at belægge stiftelsens pladser var således forbeholdt de familier eller enkelt­ personer, der for 600-700 rigsdaler sikrede sig en plads på stiftelsen. I 1784 var 200 pladser på denne måde besat, mens de resterende 176 pladser kunne