PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Misericordia

51 mindst symboliseret i oprettelsen af den store arbejdsanstalt på Ladegården i 1822 og opførelsen af en tvangsarbejdsanstalt sammesteds i 1833.115 Kendetegnende for hele det 19. århundrede blev det, at de fattige dels skulle kyses fra at søge fattigvæsenets hjælp og dels skulle de ulykkelige, der ikke havde anden udvej, udsættes for en så ydmygende og brutal behandling, at andre ikke blev fristet til at gøre det samme. Ludvig Israel Brandes, en af de store filantroper i 1800-tallet, udtalte således i 1861 om 1800-tallets fat­ tigforsorg: “Direktionen blev strengere og strengere, enhver bestemmelse i planen af 1799, der lod sig benytte til at afskrække befolkningen fra at søge fattigvæsenets hjælp, blev nøje overholdt, medens man mindre brød sig om at følge den humane ånd, der gik igennem loven (...) Fattigdirektionen var måske mere barsk og streng i sin ydre optræden end i virkeligheden inhuman, men bevarede dog herved frygten for fattigvæsenet”.116 Optimismen på menneskehedens vegne var endegyldigt forduftet for ikke at vende tilbage før velfærdsstatens gennembrud efter 2. Verdenskrig. 1 Herom, se f.eks. Hugo Matthiessen: Stodderkongen. Et Blad af Tiggervæsenets Historie, Fra Arkiv og Museum bd. 5, 1912-15. 2 Forordning om Fattigvæsenet, 18. oktober 1698. 3 Carl Bruun: Kjøbenhavn. En illustreret Skildring af dets Historie, Mindesmærker og Insti­ tutioner bd. 2, 1890, s. 284f. 4 Politimester Torms skrivelse til Københavns Magistrat 28.12.1731, MC 387: Københavns Magistrats Kollegiebreve 1731, Københavns Stadsarkiv (KSA). 5 Fattigvæsenet 132A (FV): 1782-85 Dokumenter vedr. Almindelig Hospital, Abel Cathri­ nes Stiftelse, Uldmagasinet og Friskolerne (I. Diverse vedr. betlere og fattigfogeder), KSA. 6 FV 124A: Partikulære Dokumenter 1738-1789 (I. Sager vedr. tiggere 1738-89), KSA. 7 Danske Kancelli D20-4: Sjællandske Tegneiser 1705-06, jr. nr. 237 & 239, Rigsarkivet (RA). 8 C. Christensen (Hørsholm): Hørsholms Historie fra 1305 til 1875, 1976, s. 169. 9 H. & L. Ehrencron-Miiller: Uddrag af Johan Philip Kneyln Rosenstand-Goiskes Efterret­ ninger, Historiske Meddelelser om København 4. rk. vol. 2, 1950, s. 178. 10 P. A. Heiberg: Rigsdalerseddelens Hændelser vol. 2, 1793, s. 100. Om forlystelseslivet på Vesterbro i slutningen af 1700-årene, se Carl Bruun: Kjøbenhavn vol. 3 som ovenfor an­ ført, s. 773ff. 11 Danske Kancelli D 19-49: Koncepter og indlæg til Sjællandske Tegneiser 1731, jr. nr. 330, RA. 12 Betlernes Opbringelse, Skilderie af vore Tider nr. 3, 1791, s. 45. 13 J. H. Bårens: Kjøbenhavns Fattigvæsen, Kjøbenhavns Magasin for Industrie=, Skole= og Fattigvæsen bd. 1, 1799, s. 69f. 14 Carl Pontoppidan: Tanker til høiere Eftertanke angaaende Alimentations- og Fattig-Væse- nets Tilstand i Dannemark, især i Hovedstaden Kiøbenhavn, baade i ældre og nyere Tider, Magazin for almeennyttige Bidrag til Kundskab om Indretninger og Forfatninger i de kon­ gelige danske Stater, II. Deel, 1793, s. 264. Noter