PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Misericordia

Udenfor byens volde - om trent p å d et areal, hvor idag Radiohuset ligger - lå Christian 4.s. gam le la­ degård. Frem til 1768fun gerede stedet som krigshospital dvs. fattiggård og sygehus, fo r fa ttige fra den militære landetat. 1 1768 indrettedes her St. Hans Hospital og Claudi Rossets stiftelsefo r sindslidende og syfilitiskepatienter. Efter hospitaletsflytn in g til Bistrupgård i 1816, stod Ladegården tom frem til 1822, hvor bygningerne indrettedes til arbejdsindretning under Københavns Fattigvæsen. 1 1833 tilføjedes en tvangarbejdsanstalt. Ladegaarden fun gerede som fabrik ogfattig-gårdfrem til 1908, hvor det nyopførte Sundholm p å Amager afløste Ladegaarden som fattiginstitution (Københavns Bymuseum). baserede økonomien på en høj grad af frivillighed og “goddædighed” - dvs. donationer og testamentariske gaver. Ganske vist havde man i København siden 1708 hentet en del indtægter via bøder, afgifter på markedsgøgl, pro­ center af embedsmænds lønninger, lotterier, skat på ejendomsjord (fra 1764) og rangpersoners ægteskab mv., men det var kun små dråber i det store hav. Ikke engang den i 1764 indførte grundskat til de fattige på ejendommene i København var tilstrækkelig. Fattigvæsenet manglede konstant penge for at kunne leve op til de store ambitioner og gyldne løfter om arbejde og un­ derstøttelse til enhver fattig og trængende. I begyndelsen af det følgende år­ hundrede blev København oven i købet ramt af en række ulykker, der fik katatrofale konsekvenser for fattigvæsenet: Englændernes bombardementer og kapring af handelsflåden i 1807 samt statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Store ulykker, der trængte de fattiges nød i baggrunden. Den ambitiøse plan blev derfor aldrig for alvor effektueret.