PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

P eter Henningsen

42

I marts 1790 kunne det f.eks. læses, at en anonym giver havde doneret 30 rigsdaler til “de husarme” i København. På modtagernes vegne takkede pastor Rørbye i avisen og fremhævede, at ingen længere tænkte så meget på de husarme som tidligere: “Den laveste klasse af fattige har dog en tilflugt til arbejdshusene, men hvor skal de husarme, som stand, alder og skrøbelighed udelukker fra de offentlige arbejdsanstalter, og undseelse forbyder at betle, eller at åbne deres nød for enhver, hvor skal de, siger jeg, henfly og finde red­ ning, hvis man ej ved sådanne gaver blev sat i stand til at række dem hån­ den”?97 I de sidste decennier af 1700-årene opstod en række private selskaber, som enten havde til primært formål at understøtte værdige fattige eller som en del af deres øvrige virksomhed, underholdt enkelte, udvalgte fattige, f.eks. Det forenede Understøttelsesselskab, som understøttede agtværdige borgere, der var faldet i armod, Den Harmoniske Klub, som ganske vist primært var en musikalsk selskabsklub for det højere borgerskab, men som også under­ holdt værdige fattige, og Det søsterlige Velgjørenheds-selskabs Stiftelse som var kongeligt støttet og primært drev en skole for fattige piger, som her lærte kristendom og kogekunst.98 Den store filantropiske skikkelse i det sene 1700-tals København var han­ delsmanden, litteraten, oplyseren og den sociale entreprenør Hans Holck. Hans Holck, en tidligere thehandler, havde slået sig op som redaktør og udgi­ ver af den københavnske adresseavis og senere af det folkelige sladderblad Af­ tenposten. Ved siden af disse foretagender, var Holck en drivende kraft i den del af offentligheden, som ønskede en reformering af fattigvæsenet. I 1771 havde han på eget initiativ oprettet fem friskoler - dvs. gratis skoler - for fat­ tige børn, som skulle hindre, at børnene drev rundt på gaderne og tiggede. I adresseavisen annoncerede han efter “veldædere”, som ville skyde penge i skolerne mod at fa udleveret et bevis, som sikrede dem ret til selv at indsætte et fattigt barn i skolen. Holck havde også blik for de skamfulde, husarmes situation - de “honnet­ te, men evneløse folk”, som han kaldte dem. Til børn af denne kategori op­ rettede han i 1775-76 yderligere to skoler under navnet Gratistskoler: “Der gives” sagde Holck ved den lejlighed, “de af publikum, som i deres velmagts­ dage have begyndt at give deres barn en god opdragelse og undervisning, men af en ublid skæbne ere satte [ude] af stand til at fuldføre deres gode hensigt, og med vemodighed må se samme standset. De danske skoler, vi have, ere ikke så bekvemme for dem som måtte ønskes. Undervisningen koster penge, hvortil de ikke have evne, og friskolerne ere for den ringeste klasse, hvis sæder ofte ere uordentlige, og lettelig dræbe det begyndte gode (...) Hvorledes skal