PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Defa ttige i historien 213 ver et godt indblik i fattigvæsenets virkemåde: H. Sager, W. Duntzfelt & R. Meinert: Beretning om Det kjøbenhavnske Fattigvasens Stiftelser. En Comite- ebetankning til de 32 Mands Forsamling og Fattigdirektionens respons herpå: Yttringer om Det kjøbenhavnske Fattigvasens Stiftelser i Anledning a f en Comi- teebetankning til de 32 Mands Forsamling afDhrr. Sager, Duntzfelt og Meinert, begge, som anført, fra 1840. En række forskellige skribenter gav desuden deres besyv med, særligt i forhold til de fattiges skrækindjagende vilkår: Her kan særligt nævnes Carl Holger Visbys Nogle Bemarkninger om de Fattige i Kjøbenhavn (Fædrelandet nr. 2025-2026, 1845); Adolph Hannovers Nogle Ord om Fattigforsørgelsen i Kjøbenhavn (1866); Vilhelm Muncks Om de Fattiges Vilkaarpaa Christians­ havn (1867) og Om Fattigdommen i Kjøbenhavn (1868); Frederik Krebs’ Den officielle og private Fattighjalp i Danmark (Samfundet. Et Maanedsskrift bd. 2, 1868); Frederik Stuckenbergs Fattigdom og Fattigforsorg (1869) og Axel Sørensens Strejftog i og udenfor Kjøbenhavn (1885). Endelig indgår også fattiglovgivningen som en væsentlig kilde til især mo­ tiverne for og centralmagtens krav til fattiglovgivningen og dennes praktiske administration. Lovgivningen kan findes i J. H. Schous kronologiske registre over forordninger og i Tage Algreen-Ussings ditto over reskripter mm., mens forhandlingerne herom fra 1799 kan følges i CoIlegial- Tidende og dens efter­ følger Ny Collegial-Tidende. Fattigvæsenet i arkiverne Søndag morgen den 6. september 1807, under den engelske belejring af Kø­ benhavn, nedbrændte fattigvæsenets tvangsarbejdshus i Pustervig.14 I dette hus afholdtes fattigvæsenets politiret samt direktions- og kommissionsfor­ samlinger. Her var også fattigvæsenets politiarrester placeret tillige med en “Rensningsanstalt for de svinske Fattige fra Byen”. Men også fattigvæsenets sekretariats-, bogholderi- og kassererkontor samt fattigvæsenets arkiv var henlagt til tvangsarbejdshuset, hvorfor sidstnævnte ikke gik fri af ildens øde­ læggende virkninger. En væsentlig del af arkivets indhold forsvandt herved denne søndag mor­ gen - herunder, som det bemærkes i en samtidig optegnelse over “Fattigvæ­ senets Tab ved det engelske Overfald”, “hvad intet Bibliothek har, en næsten fuldstændig Samling af det, som i Danmark er skrevet om Fattigvæsenet, og det Vigtigste, som Udenlands er udkommet i dette Fag”.15 Det forhold, at et uvurderligt kildemateriale fra før den 6. september 1807 ikke eksisterer længere, afspejler sig naturligvis i mængden af det overleverede materiale, der kan danne grundlag for en undersøgelse af det københavnske fattigvæsens virksomhed før denne dato. På trods heraf er mængden af kilder, såvel trykte