PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

P eter Henningsen &K eld Mikkelsen

210

De nyeste skud på stammen af arbejder om dansk - særligt københavnsk - socialhistorie med særligt fokus på fattigdommen og på de fattige vilkår er folkloristen Karin Liitzens Byen tammes (1998) og sociologen Kaspar Villad- sens Det sociale arbejdes genealogi , der, trods sin noget abstrakte, sociologiske fremstillingsform, giver et ganske godt indblik i opfattelsen af de fattige og af forsorgsvæsenets formål fra 1700-tallet til i dag (2004). Karin Liitzens bog, som primært beskæftiger sig med filantropiens historie i 1800-tallets Kø­ benhavn, er en farverig skildring af denne periode. Den har imidlertid mere karakter af at være en syntese, end egentlig dybtgående detailforskning, men som appetitvækker og inspirationskilde til videre fordybelse i periodens so­ cialhistorie er den fortræffelig. En del forskning om det københavnske fattigvæsen er også at finde i en række upublicerede historiespecialer fra Københavns Universitet. Faktisk ud­ gør en del af disse specialer - i mangel af publiceret faglitteratur om emnet - hovedværkerne på området. Det gælder især Birgit Løgstrups speciale fra 1967 om tilblivelsen af den store fattigforordning fra 1708, Vibeke Ribovs speciale fra 1971 om “Den almindelige Plejeanstalt”, Barbara Zalewskis spe­ ciale om St. Hans, Levevilkår og patientskæbner De sindslidende i Københavns St. Hans Hospital i det 18. årh. (1982); Keld Mikkelsens Københavns Fattigva­ sen 1770-1840. Fattigdommens, det københavnskefattigvasens og fattigpolitik­ kens udvikling i perioden fra omkring 1770 til omkring 1840 fra 1989; Inge- Lise Billings speciale om de fattiges arbejdspligt på baggrund af den store fattigvæsensplan fra 1799 (1979), og Birgitte Vedel-Larsens speciale fra 2002 om forholdene på arbejdsanstalten Ladegaarden, der fungerede som fattig­ gård og arbejdsanstalt fra 1822 til 1908, hvor det nye Sundholm på Amager åbnede som erstatning for den gamle, nedslidte ladegård.10Keld Mikkelsens speciale fra 1989 danner baggrund for hans bidrag i kapitel 3 af denne bog. For det senere 1800-tals vedkommende kan følgende specialer, også fra Københavns Universitet, fremhæves som grundige og introducerende vær­ ker: Marjon Obels speciale om reorganiseringen af Københavns fattigvæsen i 1871 (1970) og Kjeld Sørensens speciale om det offentlige forsørgelsesvæ­ sen i København i 1890’erne (1973). Slutteligt kan, selvom det ligger efter den her behandlede periode, nævnes Pernille Grouleff Poulsens speciale om tvangsarbejdsanstalten Sundholm (2002).11 Foruden de ovennævnte arbejder om de større linier i det københavnske fattigvæsens historie, findes naturligvis en række specialmonografier om en­ kelte sider af fattigvæsenets virksomhed —særligt om de enkelte institutioner og stiftelser12 - og om forskellige problematikker i fattigdommens og fat­ tigforsørgelsens historie. Nævnes her skal især de nyeste arbejder, som alle omhandler fattigvæsenets arbejdshuse og tvangsarbejdsanstalter, et emne, der