PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Peter Henningsen &K eld Mikkelsen

208

findes kun Marcus Rubins Indledning”.3Årsagen til denne lakune i historie­ skrivningen tilskrev Nørregaard det forhold, at “Kilderne dertil er gennem- gaaende ikke af den slags, at de virker oplivende paa Forskere. Nød, Sorg og Elendighed har som Studieobjekt ikke den Tiltrækning som Rigdom, Magt og Begavelse”.4 Samme år udgav Københavns Borgerrepræsentation ved Axel Holm og Kjeld Johansen bogen København 1840-1940. Det københavnske Bysamfund og Kommunens Økonomi. Heri bidrog juristen Rudolf Conrad med afsnittet Den offentlige Forsorg , der skildrer det københavnske fattigvæsens udvikling i perioden 1840-1940 med et tilbageblik til tiden før 18007 Fremstillingen indeholder i lighed med både tidligere og senere fremstillinger af det køben­ havnske fattigvæsen ikke henvisninger til det anvendte kildemateriale, men det fremgår dog umiddelbart, at Conrad har haft et større antal kilder til sin rådighed ved arbejdet med den omtrent 50 sider lange og glimrende fremstil­ ling af det københavnske fattigvæsens historie. Måske var det symptomatisk for faghistorikernes manglende interesse for emnet, at det var en jurist og ikke en historiker, der bidrog med et kapitel om det københavnske fattigvæsens historie? Det var således heller ikke en historiker, men derimod en økonom, Kjeld Philip, der ca. seks år senere, i 1947, udgav en fremstilling med titlen Staten og Fattigdommen. Fem Kapitler a f dansk Kulturpolitik .6 Foruden at behandle emner som skolen, sundhedsplejen og forholdet mellem stat og kirke i et læn­ gere tids- og udviklingsperspektiv, skildrer Philip også fattigvæsenets udvik­ ling i et længere tidsmæssigt og bredere nationalt perspektiv. Fremstillingen er præget af forfatterens store indsigt i danmarkshistorien og hans sans for hi­ storiens lange udviklingslinjer. Hensigten med bogen var, som det siges, “at skildre, hvordan det er gaaet til, at vi er havnet i det, vi nu engang er havnet i” - altså at skabe klarhed over, hvorledes det, der skete i fortiden, “har faaet Betydning for de Regler, vi lever under i Dag”. Philip gør dog læseren op­ mærksom på, at “Forfatteren (...) ikke [er] Historiker, han er noget interesse­ ret i Socialpolitik, men først og fremmest interesseret i offentlige Finanser”.7 Kjeld Philips bog indeholder, som nævnt, et afsnit om det københavnske fattigvæsen i perioden fra ca. 1799 og frem: Københavns Fattigplan f a 1799* Afsnittets fremstilling af forholdene ved det københavnske fattigvæsen er dog ikke ganske pålideligt, og rummer flere åbenlyst fejlagtige antagelser. Eksem­ pelvis vedr. finansieringen af 1799-planen, hvor det spekulativt bemærkes, at “da Planen blev gennemført i 1799 midt i en Periode med straalende Ind­ komster og stor Beskæftigelse var Financieringen formentlig forsvarlig nok”.9 Såvel med hensyn til finansieringen som med hensyn til beskæftigelsen af de fattige forholdt det sig imidlertid diametralt modsat.