PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

2 Misericordia Tiggere, husarme og andre fattige i Køben­ havn, 1500-1800 Peter Henningsen

Indledning Tiggerne var synlige overalt i det københavnske gadebillede gennem hele den tidlig moderne periode. Selvom offentligt tiggeri var blevet totalt forbudt i 1698, og selvom byens fattigvæsen havde hyret en række fogeder - de såkald­ te stodderkonger, som befolkningen foragteligt kaldte dem - til at arrestere betlerne og bringe dem til tugthuset, kunne det ikke stoppe tiggeriet.1Dertil var fattigdommen og elendigheden for udbredt og stodderkongerne for f å .2 Tiggerne holdt især til ved byportene, på torvepladserne, ved kirkedørene og ved Københavns toldbod - alle steder, hvor mange mennesker havde deres daglige gang, og hvor den tiggende kunne gøre sig håb om en almisse.3 Selv ikke de kongelige herskaber kunne blive fri for tiggernes “tryglen”. I 1731 havde en tiggerkvinde således forvildet sig ind på Christiansborg slot og tig- get hos selve majestæten, som dog sporenstrengs fik hende transporteret til tugthuset,4 og i marts 1785 fandt hoffets personale tre tiggerbørn, der havde overnattet i garderstalden - det ene barn var dog død i nattens løb - og “si­ den et pigebarn” i slottets buegang.5 I 1788 gik det ud over prinsesse Sophie Frederikke, som blev belejret af en større mængde tiggere, efter at hun havde været til gudstjeneste i Frederiks tyske kirke på Christianshavn. Kun med stort møje fik kirkens forstander holdt de lasede horder væk fra prinsessen.6 Når de kongelige i sommerhalvåret drog på landet var ruten belagt med tiggere langs vejkanten. I omegnen af de nordsjællandske slotte - Kronborg, Frederiksborg, Fredensborg og Jægersborg - som kongefamilien af og til af­ lagde besøg i sommerhalvåret, samledes tiggerne langs de ruter, hoffet pas­ serede. I 1705 måtte Danske Kancelli derfor skrive til amtmand Knud Juel om at skride ind over for de talrige betlere, “som uden nogen undseelse idelig hænger folk over med tryglen om almisse”.7Tiggerne var alle mand af huse, når den royale familie var i vente. Da hoffet i 1738 ventedes til Hørsholm slof i Nordsjælland måtte amtsforvalteren for en sikkerheds skyld ud for at advare 18

Made with