PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

M angfoldige arter a f borgerlig virksomhed 199 nal vidner om, at Danske Kancelli har været taget med på råd. Møderne i den sidste del af efteråret 1809 foregik alle efter samme mønster: Plum fremlagde nye paragraffer (det fremgår ikke af referaterne hvilke) og kommissionen for­ handlede om dem. I årets sidste møde gik man så langt som til at udsætte forhandlingerne indtil kommissionens foreløbige arbejde med et reglement havde været “omsendt blandt Medlemmerne, for at give dem Lejlighed til de flere Erindringer de maatte finde fornødne”.53 Den 8. april 1810 blev møderækken genoptaget, og forhandlingsproto­ kollen fortæller intet om nye udspil på forårets tre møder, der blev afholdt i perioden frem til 29. maj 1810, hvor kommissionen lagde sidste hånd på sit forslag til reglementet for de københavnske skoler. Alt tyder altså på, at for­ året blev brugt til at forhandle sig til rette, og det primære udgangspunkt var Frederik Plums udspil fra efteråret 1809, ligesom man naturligvis var inspi­ reret af Den Store Skolekommissions arbejde samt det ovenfor nævnte regle­ ment fra en Fattigskole. Reglementet a f 1 8 1 4 Den 29. juli 1814 trådte den københavnske skolekommissions udarbejdede forslag til “Reglement for Almue- og Borgerskolevæsenet i Kiøbenhavn” i kraft.54At reglementet måtte vente godt fire år i skrivebordsskuffen skyldtes, at Den Store Skolekommission af 1789 skulle have de sidste brikker til at fal­ de på plads i arbejdet med “Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark” og “Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne i Dan­ mark, Kiøbenhavn undtagen.” Til gengæld kunne man i sommeren 1814, med de tre ovennævnte love, for første gang i Danmark præsentere en samlet skolelovgivning for hele landet. Om hensigten med skolegangen hedder det i “Reglement for Almue- og Borgerskolevæsenet i Kiøbenhavn:” “At Børnene, ved deres Siæls- og Legems- Kræfters rigtige Udvikling, kunne dannes til gode, oplyste og arbeidsomme Mennesker og Borgere, og til den Ende tidligen hindres fra Lediggang og La­ ster, vænnes til Sædelighed og Orden, og anføres til saadanne Kundskaber og Færdigheder, som ere nødvendige for Mennesket og Borgeren, bør være Øie- medet, hvorefter Undervisningen i Skolerne og alle Øvelser i samme maae indrettes”.55 Formuleringerne er næsten ord for ord de samme som i fattigvæsenspla­ nens § 61, hvor vægten også lægges på at danne børnene til arbejdsomme borgere. Betragtelige dele af undervisningsplanen er så at sige erhvervsori­ enteret, og dermed primært fokuseret på håndværk. Hensigten er at lære al­ muens børn “ved Bekiendtskab med de mangfoldige Arter af borgerlig Virk­ somhed, at skatte den menneskelige Flids og Opfindsomheds Værd og For-