PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

M angfoldige arter a f borgerlig virksomhed 197 en dansk udgave af et tysk værk om den reckanske skole, hvorfor langt de fle­ ste af idéerne vel også må tilskrives den tyske udgaves forfatter von Rochow og ikke Plum selv. Ikke desto mindre må vi gå ud fra, at Plum kan tages til indtægt for de holdninger, som den danske udgave indeholder, også når det gælder synet på den stand, som han ønsker at uddanne - holdninger, der i øvrigt er ganske lig Johan Ludvig Reventlows:48 “Man vil vogte sig for at hæve Almuens Børn over deres Stand, at giøre dem til ørkesløse Grublere, og at give dem en Slags Videnskabelig Dannelse, der ikke passer med deres Trang og Stilling, men meget meere maae tjene til at giøre dem indbildske, og keede af deres Kalds Arbeide. Derimod vil man se Børnene voxe til og blive, hvad de i deres Stand og Stilling bør være, gode og retskafne Mennesker, der, som flittige Huusfædre og Huusmødre, rede­ lige Haandverksmænd og Arbeidere, troe Tjenestefolk, dygtige Soldater, leve veltilfredse med sig selv og deres Skiæbne, trolig stræbe at opfylde deres Plig­ ter, ere fordragelige og ærlige i Omgang med andre, ufortrødne i at giøre de­ res Skyldighed mod Kongen og Fædrenelandet, og forstaae at besørge deres Stands Forretninger paa den nyttigste Maade.”49 Plum advarer her direkte mod at give almuen idéer om et opgør med standssamfundet men pointerer samtidigt, at almuen skal leve et lykkeligt liv, og yde et positivt bidrag til det patriotiske fællesskab. Plums holdning på det­ te område kommer måske klarest til udtryk, når han om “Almuesmanden” skriver, at han ikke bør “hæves over sin Stand, men meget meere hæves og udmerkes i sin Stand, han vil blive meere sædelig, meere borgerlig-brugbar, og meere tilfreds i sin Stilling”.50Metoden til at fa gjort almuen både lykkelig og borgerligt brugbar var flersidet: På den ene side stod den boglige uddan­ nelse, der skulle gøre almuestanden “sædelig” og indprente den de patriotiske idéer, og på den anden stod den særdeles vigtige praktiske uddannelse, som havde til formål at gøre almuen mere effektiv og forbedre kvaliteten af stan­ dens arbejde. Denne dobbeltsidede uddannelse ville ikke blot være til gavn for det patriotiske fællesskab, men også til lykke for almuen selv. Forhandlingerne i Den Københavnske Skolekommission Plums engagement i uddannelsen af almuen kommer også tydeligt til udtryk i hans arbejde som medlem af Den Københavnske Skolekommission. Allere­ de ved kommissionens første møde i 1809 læste Plum således sit eget forslag op, og forslaget kom sammen med “Provisorisk Reglement for Almue-Skole­ væsenet paa Landet i Sielland, Fyen, Lolland og Falster” (1806) fra Den Store Skolekommission af 1789 til at danne et væsentligt udgangspunkt for kom­ missionens videre forhandlinger. Ydermere præsenterede Johan Henrich Bå­ rens ved mødet 1. august 1809 et reglement for en københavnsk fattigskole,