PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Hjertets rene sprog 171 håndværkere, handlende og lavere embedsfolk. Abraham Gembses erhverv som politibetjent og skoleholder krævede skrivekundskaber, og her finder vi vel også baggrunden for Henricas evne til at formulere de mange breve. Københavns Fattigvæsens friskoler blev oprettet som følge af Struensees forordning af 16. november 1771, der sammenlagde de københavnske fat- tigstiftelser under Den almindelige Plejeanstalt, hvis direktion bl.a. fik til op­ gave at sørge for fattige børns opdragelse og forsørgelse. Derfor åbnedes fri­ skolerne i begyndelsen af 1772 med forbillede i de friskoler for fattige børn, som patrioten Hans Holck havde oprettet året før. På Holcks friskoler, som finansieredes af velgørere, de såkaldte “skolepatrioter”, undervistes i alminde­ lige skolefag og håndarbejde, og flid blev belønnet med spisebilletter og en andel af håndarbejdets fortjeneste. På hver af Fattigvæsenets friskoler var ansat en skoleholder og en hører, som om formiddagen underviste henholdsvis de dygtigste og ringeste børn i læsning, skrivning, regning og kristendom. Om eftermiddagen underviste en læremoder i spinding, strikning og syning, og flid blev belønnet med præmi­ er og klæder. Skolerne havde gennem tiden til huse i lejede lokaler forskellige steder i byen. Således lå Abraham Gembses friskole i 1775 i Helsingørgade, fra omkring 1780 til ca. 1790 på hjørnet af Gothersgade og Slippen (nu Lan­ demærket) og endelig i de sidste par år frem til lukningen i 1792 i Pilestræ­ de. Børnetallet var oprindeligt blevet sat til 60 børn pr. skole, men efterhån­ den voksede det drastisk. Således var skolernes samlede antal børn allerede i 1775 over 400, men generelt svingede det en del. Allerede som skoleholder søgte Abraham Gembse på forskellige måder om brænde og penge, så hans senere bønskrifter i Magistraten kan egentlig bare betragtes som en fortsæt­ telse af gammel praksis.26Derimod var Henricas breve i Magistraten udløst af afskedigelsen, der (efter hendes mening) på uretfærdig vis gjorde hende brød­ løs. Vindskibelighed og almennytte I brevene til Magistraten fremhævede Henrica Gembse gennemgående sig selv som en dydig, vindskibelig kvinde. Således havde hun indsendt attester, som vidnede om hendes “Fliid og Bestræbelse, endog i Ting, som ingen før mig har paataget sig her, nemlig at spinde Stami eller Floret27samt underviise Lære Mødre i samme, der nu er til adskillige Fabriquers store Nytte, for hvil­ ket mig, af det høy Kongel. Oeconomie Collegio blev betalt, samt af Land- huusholdnings-selskabet tillige en Medalje skienkf . Men desuden, skrev hun videre, ville det af skolens protokol kunne erfares, at skolens børn også havde faet præmier fra Landhusholdningsselskabet. De havde endda faet præmier