PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

P eter Henningsen

14

Keld Mikkelsen tager tråden op i kapitel 2, som er en gennemgang af så­ vel den statslige politik på hovedstadens fattigvæsensområde, som en analyse af fattigvæsenets økonomiske forhold. Mikkelsen demonstrerer, hvor langt ude af trit med de økonomiske realiteter fattigvæsensplanen fra 1799 var, li­ gesom han redegør for, at den københavnske befolkning i perioden 1770 til 1840 var en befolkning præget af dyb armod. Han viser også hvorledes fat­ tigvæsenets direktioner undlod at leve op til fattigvæsensplanens humanisti­ ske målsætninger ved at gøre det så vanskeligt som muligt at opnå offentlig forsørgelse. Vel blandt andet på grund af fattigvæsenets dårlige økonomi. I kapitel 3 giver Birgitte Vedel-Larsen en oversigt over arbejdshuse og tvangsarbejdsanstalter for fattige gennem hele den tidlig moderne periode og frem til ca. midten af 1800-tallet. I kapitlet vises det, at ideen om at de arbejdsløse og fattige skal arbejde til gengæld for den offentlige hjælp ingen­ lunde er af ny dato, ligesom det vises, at der var tale om en international bølge, der i 1600-tallet nåede Danmark via England, Holland og Tyskland. Det københavnske Fattigvæsen var, ligesom på en lang række andre områder, på omgangshøjde med den øvrige europæiske udvikling inden for den sociale forsorg. I kapitel 4 og 3 fokuseres på de patriotiske ideer, som var styrende for det sene 1700-tals borgerskab, og som i høj grad kom til at bestemme det køben­ havnske fattigvæsens forsørgelsespolitik i perioden fra 1771 til ca. 1807. Ka­ rakteristisk for denne periode - også kaldet Oplysningstiden og/eller rationa­ lismen - var det, at samfundseliten ikke længere lod de fattige og forhutlede om at skytte sig selv, men i stedet så det som deres patriotiske pligt at forsørge og uddanne dem, således at de med tiden kunne blive nyttige borgere i den enevældige stat. Begge kapitler har fokus på fattigvæsenets friskoler - dvs. gratis skoler for fattigfolks børn - men vinklerne er forskellige. Peter Wessel Hansen analyserer i kapitel 4 en række efterladte breve fra fattigskolelærerinden Henrica Gembse, som i 1780’erne var “læremoder” ved friskolen i Pilestræde. Undersøgelsen gælder hendes brug af højstemt, patro- tisk retorik for at opnå pension hos Fattigvæsenet efter hendes afskedigelse i begyndelsen af 1790’erne. Analysen demonstrerer, at det patriotiske tanke­ gods ikke kun var en sag for det højere borgerskab, men at også en kvinde fra den lavere middelstand kendte til patriotismen og dens særlige vokabula­ rium. I kapitel 5 leverer Svend Ranvig-Christensen og Asger Boe Wille en in­ teressant analyse af fattigskolernes lærebogsmateriale og deres indhold. De viser, at det på ingen måde var en tilfældighed, at indholdet af undervisnin­ gen i fattigvæsenets friskoler og i de almindelige folkeskoler efter 1814 var så identisk, som tilfældet var. Der var nemlig ikke alene et slående sammenfald