PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Kampen m od de uværdigefa ttige

161

45 Birgitte Vedel-Larsen: “De forvildede, usædelige og i højeste Grad fordærvede Mennesker”- Indsatte på arbejdsanstalten Ladegaarden i 1800-tallets København, Historiske Meddelel­ ser om København 2003, s. 79f, 82. 46 Harald Jørgensen, Fra Arbejdsanstalt til Forsorgshjem. Træk af den offentlige Forsorgs Ud­ vikling i København igennem de sidste 150 År, 1972, s. 62ff og 76f. 47 Ibid. s. 98f; Pernille Grouleff Poulsen. De fattige forbrydere på Sundholm, Historiske Med­ delelser om København 2003, s. 94. 48 Om Ladegaarden, se i øvrigt Birgitte Vedel-Larsen: “De forvildede, usædelige og i højeste Grad fordærvede Mennesker”. Indsatte på arbejdsanstalten Ladegaarden i 1800-tallets Kø­ benhavn, Historiske Meddelelser om København 2003, s. 71-90. 49 Kgl. Approberet Plan for Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse i Staden Khavn og dens Forstæder. 1. juli 1799, Schous Forordninger. 50 Ernst Frederik Walterstorff: Det sande Forbedringshuus, eller Beskrivelse over Fængse­ let i Philadelphia, Minerva. Et Maanedsskrivt, november 1796, s. 166-227; Peter Scharfif Smith: Moralske Hospitaler, 2003, s. 87f. 51 Forestilling fra Direktionen for Kiøbenhavns Fattigvæsen om sammes bedre Indretning til­ ligemed den indsendte og af Hans kong. Majestæt konfirmerede Plan, hvorefter Direktio­ nen skal overtage bestyrelsen, 1799. 52 Ibid.; J. H. Båhrens: Tvivl. Fattigvæsenets Tvangshuus, Iris og Hebe, October 1804, s. 31. 53 Gården havde tidligere tilhørt kammerherre Peter Frederik Suhm. Selve tvangsarbejdshuset blev anbragt i det gamle bibliotek, mens de resterende bygninger og rum husede badstuer, politiarrester, spisestuer, forrådskamre, sovestuer, fattigvæsenets kontorer samt bolig for for­ stander og portner med familier. 54 J. H. Båhrens som ovenfor anført s. 23f. 55 Peter Henningsen: Det Philadelphiske system. Københavns Fattigvæsen og tvangsarbejds­ huset i Pustervig 1800-1807, Fortid og Nutid bd. 2, 2004, s. 20; J. H. Bårens som ovenfor anført s. 45, 49-55. 56 Medlemmerne af Fattigvæsenets direktion skiftede til at have opgaven som “Daghavende [vagthavende] Direktør”. De skulle således skiftes til at føre dagligt tilsyn med tvangshuset en dag ad gangen. De skulle fungere som direktionens repræsentanter og lede anstalten i samarbejde med en ansat forstander, J.H. Bårens som ovenfor anført s. 26f. 57 Ibid. s. 33, 47f. 58 Ibid. s. 45, 49-55. 59 Ibid. s. 37. 60 J. H. Barens: Fattigvæsenets Tabved det engelske Overfald, Penia nr. 18, 1807, s. 283f. 61 Sv. Cedergreen Bech: Københavns historie bd. 3, 1981, s. 302. 62 J.H. Bårens som anført i note 60, s. 283f. 63 Vagn Lyhne: Det hemmelige selskab, Den jyske historiker 83/84, 1998, s. 163, note 4. 64 Indtil 1813 havde fattigvæsenet sin egen politiret og politikommission, som dømte betlere og almissemodtagere, der forbrød sig mod fattigvæsenets regler. 11 8 1 3 blev fattigvæsenets politiret ophævet. Det blev nu det almindelige politis opgave at opbringe betlerne, Frederik Thaarup: Kjøbenhavns Fattigvæsens Politieret og Politie=Kommission., Penia Nr. 16-17, 1813; Plakat for Kiøbenhavn, angaaende Forandring i Planen af 1ste Julii 1799 for Kiøben­ havns Fattigvæsen af 7. september 1813. 65 FV 142A: Betænkning og Indstilling af 29.5.1832 til Kgl. Danske Kancelli om Ladegaar- dens Indretning fra 1.10.1832. Fra Fattigvæsenets Direktion ved Overpræsident Kierulff, KSA. 66 Ibid. s. 75. 67 FV 337: Fattigvæsenets Administrerende Direktions Sag-protokol XXVIII, sag nr. 813, KSA.