PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Kampen m od de uværdigefa ttige 157 stort set den samme. Det var for øvrigt den samme rytme, der blev praktise­ ret overalt i det københavnske fattigvæsen, blot havde tvangsarbejderne lidt længere dage og kortere pauser. Da tvangsarbejdshuset i Pustervig blev oprettet var det Oplysningstidens tanker, der prægede foretagendet. Man forestillede sig, at de indsatte kunne genopdrages til gavnlige og nyttige mennesker, som kunne blive en gevinst for det borgerlige samfund. Da tvangsarbejdsanstalten på Ladegaarden blev en realitet, havde man opgivet denne optimistiske holdning. Erfaringen hav­ de vist, at det ikke var muligt at genopdrage de fattige og socialisere dem til borgerskabets normer. Formålet med isolationsfængslingen på Ladegaarden var derfor ikke forbedring, men afskrækkelse. Forbedringen skulle findes i arbejde og religiøs genopdragelse. Derfor var det vigtigt, at der blev ansat en teologisk kandidat som kunne holde andagt for de indsatte, og som kunne opdrage på børnene.70 Tvangsarbejdsanstalten flyttede med den øvrige anstalt til Sundholm på Amager i 1908 og eksisterede i sin oprindelige form indtil 1933, hvor en ny straffelov trådte i kraft. Dermed blev tvangsarbejde ikke længere benyttet som straf for egentlige forbrydelser. I stedet blev det kun anvendt som disci­ plinær straf for personer under fattigforsorgen. Først i 1960 blev tvangsar­ bejdsanstalten endeligt nedlagt.71 Slutning Fattigforsorg og arbejde er to begreber, som gennem tiden har været tæt for­ bundne. Udviklingen inden for offentlig forsorg i Europa er så ensartet, at man kan tale om en fælles udvikling, der har spredt sig fra land til land med enkelte nationale og regionale særudtryk, hvor den har tilpasset sig de lokale forhold. Således begyndte sammenkædningen af arbejde og fattigforsorg al­ lerede i den sene katolske tid. Med flere fattige, der havde behov for hjælp, steg modstanden mod betingelsesløs forsorg til alle, der ønskede det,72og en opdeling i værdige og uværdige trængende opstod. Det er denne opdeling, som har præget fattigforsorgen lige siden. Her har fokus været på de såkaldt ‘uværdige’. Dem, der var i stand til at ar­ bejde, men som af den ene eller anden grund ikke gjorde det. Arbejde for fat­ tigvæsenet havde lige fra starten været et tvangsmiddel, hvor man enten satte den fattige til at arbejde til gengæld for almissen eller ligefrem greb til mere drastiske metoder, hvor betlerne og løsgængerne blev indfanget på gader og stræder, lagt i jern og sat til at slide på fæstningsværkerne. En senere udvikling førte til oprettelsen af tugthuse, hvor de fattige under fængselslignende forhold blev sat i sving. Tugthusene ændrede imidlertid ef­ terhånden karakter til egentlige fængsler, hvor de fattiges arbejdskraft blev