PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Kampen m od de uværdige fa ttige 155 arbejdsanstalt blev føjet til arbejdsanstalten på Ladegaarden. I slutningen af 1820’erne var fattigvæsenets økonomi i alvorlige vanskeligheder, og det var oplagt at udnytte de fattiges arbejdskraft i endnu højere grad end hidtil. Det kunne f.eks. ske ved stenslagning og vej- og brolægningsarbejde. Men det betød, at det var nødvendigt med tvangsmidler, hvis de fattige nægtede at udføre det hårde fysiske arbejde. I den forbindelse ville en ny tvangsarbejds­ anstalt være ideel. Godt nok var det efter 1813, hvor Fattigvæsenets særlige politiret var ble­ vet nedlagt, blevet overdraget til politiet at arrestere betlere og løsgængere, men reelt var politiets eneste mulighed at aflevere dem til fattigvæsenet, som så sad tilbage med problemerne.64Kun i en tvangsarbejdsantalt kunne fattig­ væsenet fa genstridige individer til at yde den arbejdsindsats, som blev anset for både afskrækkende og helsebringende.651tvangsarbejdsanstalten blev der, ligesom i tvangsarbejdshuset i Pustervig, indrettet ensomme fængsler, men tidens pædagogik havde ændret sig. Forbryderen skulle kun opholde sig der i kortere perioder. Det var nemlig snarere skrækken for straf end straffen i sig selv, der skulle afholde den fattige fra at forbryde sig mod reglementet. Derfor skulle de ensomme fængsler også være så ubehagelige som muligt. Man forestillede sig, at de skulle have højtsiddende vinduer, så den fattige ikke kunne kigge ud. Der skulle være en stol eller taburet, men den skulle sættes fast midt på gulvet og skulle have buet sæde. Sengen skulle være en løs køje, der blev bragt ud om dagen og først kom ind igen, når den indsatte skulle i seng, for at undgå at fangen skulle ligge i den om dagen. Fangen måtte heller ikke lægge sig på gulvet og for at undgå det, skulle der fastgøres en række klamper med passende mellemrum. Som i det tidlige­ re tvangsarbejdshus i Pustervig, skulle der være fuldstændig tavshed. Dørene skulle forblive lukkede, og maden skulle skubbes gennem en lem, så den ind­ satte ikke engang så fangevogteren. Under opholdet måtte den indsatte intet foretage sig, idet han, når han engang med tiden blev løsladt skulle lære at påskønne det meningsfulde arbejde.66 Om de ensomme fængsler faktisk fik denne udformning, ved vi desværre ikke, men sikkert er det, at de indrettedes med lydisolerende sand i væggene mellem cellerne for at undgå, at de indsatte kunne snakke med hinanden.67 I tvangsarbejdsanstalten skulle der være et særskilt lokale for unge forbry­ dere under 18 år.68Det havde længe været anset for et problem, at unge for­ brydere blev yderligere fordærvede ved ophold i tugthuse og fængsler, hvor de blev påvirkede af de ældre og mere forhærdede indsatte. I den forbindelse blev der nedsat en kommission i 1829, der skulle undersøge muligheden for at oprette en tvangsarbejdsanstalt for unge. Men inden der kom resultater ud af kommissionens arbejde, var forberedelserne til en egentlig tvangsarbejds-