PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

B irgitte Vedel-Larsen

142

Krøblinge. M alerifra 1500-tallet a fP eter Brueghel den aldre. ( www. ibiblio. org!wm!paint!authlbruegellbeggars).

Med Reformationen sluttede den almisseuddeling, der blev administreret af kirken. Fattigforsorgen blev overtaget af de verdslige myndigheder, der op­ rettede såkaldte ‘hospitaler, dvs. fattiggårde. Fattighjælpen i sognene blev en kollektiv indsats, hvor der indsamledes penge i menigheden under gudstjene­ sten. Pengene skulle uddeles til sognets fattige. Men kun til de ‘værdigt’ træn­ gende. De øvrige, der blev kendt ‘uværdige’, måtte klare sig, som de bedst kunne. Tiggeri blandt de uværdige fattige blev dog efterhånden oplevet_som et problem, og en større bekæmpelse af tiggeriet begyndte, såvel i. katolske som protestantiske lande.3 Det blev almindelig praksis at jage uværdige'tig- gere ud af byerne, men omstændighederne var yderst forskellige afhængigt af tid og sted. F.eks. var der mange steder, hvor fattige i tider med hungersnød fik uddelt brød og endda lidt penge, mens det andre gange var forbundet med trussel om korporlig straf, hvis de ikke straks forlod byen. I 1500-tallets Europa blev det hurtigt klart, at der måtte tages hårdere midler i brug, hvis problemet med omvandrende tiggere skulle løses. Derfor blev tvangsarbejde taget i brug i kampen. Det arbejde, som de fattige blev sat til, strakte sig fra fæstningsværksarbejde til kloak- og vejarbejde, men den