ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

52

for den forretningsførende Direktør til 3.000 Kr. og for Bestyr reisens Formand til 2.000 Kr., medens tredje Direktør uforandret skulde oppebære 1.500 Kr. Dette var i og for sig rigtigt, hvor beskedne de anførte Beløb end kan synes, men Bestyrelsen kunde heroverfor gøre gældende, at man paa Øerne bevilgede Laan hele Aaret rundt, medens Arbejdet i Jylland kun foregik ved Terminstider, hvortil for Bestyrelsens Vedkommende kom det meget væsentlige Moment, at dens Medlemmer personlig udførte meget Arbejde, som i Jylland paahvilede Kontorperso# nalet, hvorfor dette ogsaa var betydelig større i Aalborg end i København. Saavel Kassevæsenet som Bogholderiet forestodes i Østifternes Husmandskreditforening af den forretningsførende Direktør, der tillige besørgede Størstedelen af Korrespondancen selv. Ministeriet havde i og for sig intet med Lønningerne at gøre, da disse ifølge Statutterne kunde ændres af Repræsentantskabet alene. Men det blev i Stand til at stille sine Betingelser, da Foreningen i 1888 ønskede at benytte de gunstige Forhold paa Pengemarkedet til — ligesom de andre Kreditforeninger gjorde det — at konvertere sine 4 pCt.’s Obligationer til 31/2 pCt., idet Ledelsen samtidig fandt det paakrævet at gaa til en N edsæ ttelse a f Laantagernes halvaarlige Ydelser til Reserve# og Administra# tionsfonden. Dette sidste havde sin Aarsag i, at Tiderne rent konkurrence# mæssigt var blevet vanskeligere for Foreningen, forsaavidt angik de største og bedste Panter. Den relative Pengerigelighed, som herskede i sidste Halvdel af Firserne, satte Sparekasserne i Stand til at tilbyde Laan paa gunstigere Betingelser end tidligere, og Virkningerne heraf føltes saa stærkt af Kreditforeningerne, at disse maatte se sig opfordrede til at presse Interessenternes halvaarlige Ydelser saa langt ned som overhovedet muligt. Dette galdt ikke mindst Husmandskreditforeningerne, hvis halvaarlige Ydelser fra Starten af maatte sættes forholdsvis højt. Men Re# serverne var i hvert Fald for Østifternes Vedkommende endnu for smaa til, at Ministeriet vilde gaa med til en Formindskelse