ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

22

og W inther at underkaste Sagen en nærmere Prøvelse for der* efter at søge fremsat et Regeringsforslag. D et var Udvalgets Haab, at Sagen kunde fremmes allerede i den løbende Rigsdagssamling, og for ikke at spilde T iden hen? vendte man sig endnu inden M aanedens U dgang til Indenrigs* m inisteren. Ved den Lejlighed slog Elmquist stærkt til Lyd for Tanken om en Statsgaranti, som allerede havde været antydet i H eins Forslag. Men det gik ikke saa glat, som man havde ment sig berettiget til at tro. Planen mødte M odstand indenfor selve Regeringen, og i den tilbageværende Del af Rigsdagssam lingen skete der kun det, at Folketingets U dvalg angaaende det foran nævnte private Lovforslag udarbejdede et ny t Lovforslag, som ikke naaede frem til Behandling i Tinget. Indenrigsm inisterens Interesse for Sagen var im idlertid ægte nok, og efterhaanden lykkedes det ham at faa sine M inisterkolleger med sig, efter Sigende rigtignok først efter, at han havde sat sin Stilling ind derpaa. Samtidig arbejdede navnlig Elmquist videre med Sagen, og han tog i Sommerens Løb Initiativet til A fholdelse af et offentligt Møde i Aalborg, paa hvilket der nedsattes et U dvalg, som foretog en ny Henvendelse til Indenrigsm inisteren. Ret mange Dage af Rigsdagssam lingen 1879—80 var heller ikke forløbet, før Indenrigsm inister Skeel i Landstinget fremsatte et Lovforslag, der var baseret paa Folketingsudvalgets U dk ast fra den foregaaende Rigsdagssamling, men dog paa flere væsent* lige Punkter afveg fra dette. Begge Forslag gik ud paa Opret* teisen af to Husm andskreditforeninger, en for Øerne og en for Jylland. Men medens Udvalget var veget tilbage for at foreslaa nogen Statsgaranti, akcepterede M inisteren i sit Forslag Tanken herom, mod at Staten fik Ret til at vælge en Revisor, give nærmere Regler for Revisionen og godkende Valget af Bestyrel­ sens Formand. Til Gengæ ld skulde Statens direkte Støtte udover forskellige Gebyrfritagelser m. v. indskrænke sig til et Tilskud engang fo r alle paa 10.000 Kr., medens Udvalget havde fore* slaaet 15.000 aarligt og 5.000 Kr. engang for alle. løv rigt var der navnlig den Forskel, at M inisteren satte G rænsen for Ejen*