ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

10

Foreningen slog god t an. Dens Obligationer, der forrentedes med 5 pC t., naaede snart pari, og adskillige lignende Institut tioner oprettedes andre Steder. Men under N apoleonskrigene kom M anglerne ved Systemet for en Dag. Obligationerne op* sagdes i Massevis, og Regeringen saa ingen anden Udvej end at suspendere Opsigelsesretten ved et Moratorium, der for den schlesiske Forenings Vedkommende kom til at vare i 10 A ar og gav Stødet til, at U dv ik lingen mange Steder ledtes i Retning af Oprettelsen af Hypotekbanker. De Erfaringer, man havde indhøstet, var saaledes ikke ubetinget gunstige. Men K reditforeningstanken lod sig ikke slaa ned, dertil var den for livskraftig, og efterhaanden lærte man at iklæde den Former, der bedre stemmede overens med det praktiske Livs Tarv. Da T rangen til en rationel og landsom fattende O rganisation af den danske Realkredit meldte sig, maatte de Mænd, der førte Sagen frem til Løsning, dog for en stor Del gaa deres egne Veje, da der intet Sted fandtes nogen Laaneinstitution, som uden vi# dere egnede sig til at tages til Mønster, hverken i U d land et eller herhjemme, hvor man iøvrigt allerede i Slutningen af det 18. A arhundrede havde kend t til U dlaan mod solidarisk Ansvar# lighed. D en saakaldte Kreditkasse, der virkede fra 1786 til 1816 og fik sine V irkem idler fra Staten, kunde saaledes bl. a. yde Laan til solidariske Foreninger, ligesom det fortjener at nævnes, at der var draget Omsorg for en regelmæssig Amortisation af Laanene. Efter Københavns Brand i 1797 oprettedes endvidere Husejernes Kreditkasse, der bestaar endnu og yder Laan mod Pant i fast Ejendom efter lignende Principper som Kreditfor# eningerne, men adskiller sig fra disse ved at være organiseret og ledet af Laanyderne. K reditforeninger i sædvanlig Forstand fik vi først langt senere her i Landet, idet et Forsøg paa at faa dannet en saadan for Jordejendomme paa Sjælland og Møen i 1819 ikke førte til noget Resultat, vel nærmest fordi Pengeknap? heden lagde sig i Vejen derfor. D iskussionen om Sagen fik først rigtig Vækst, efter at Lektor A . F. Bergsoe i 1839, da Erhvervs# konjunkturerne atter var opadgaaende, udgav sit Skrift »Moti#