ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

101

vil de fleste vistnok erkende Berettigelsen af nogle forstandige Betragtninger, som under Kampens Hede fremførtes i en redak# tionel Artikkel i »Husmanden« som Svar paa Bebrejdelser, der var rettet mod Selvstyrebevægelsens Agitation. »Selvstyrebevægelsen er et Udslag af, at der er ved at komme Vækst i Husmandslaget, og at Villien til Liv og til at gøre sig gældende er ved at vaagne. Og saa øver man sig op paa de smaa og nærliggende Ting til at kunne magte de større. Det hænder, at der staar mere Blæst end egentlige Realiteter af saa* danne Bevægelser, og det hænder, at man flytter adskilligt paa sin Vej, som i og for sig er godt og havde fortjent at blive staaende; det hænder, at man i Iveren for at komme frem træder et og andet ned, som havde fortjent bedre — og dog betyder det saa uendeligt lidt ved Siden af det, at der kommer Bevæ# gelse, Udvikling og Fremdrift i et helt Samfundslag.« Trods den Tilbageholdenhed, Bestyrelsen fra først af havde vist overfor den fremstormende Selvstyrebevægelse, vel nærmest ud fra den Betragtning, at man vidste, hvad man havde, skal det ogsaa siges, at Bestyrelsen og de nye Repræsentanter hurtigt fandt sig tilrette med hinanden i et Samarbejde, hvis gode Re# sultater Foreningens Fremgang i de senere Aar afgiver et haand# gribeligt Vidnesbyrd om. Arbejdet gik som hidtil sin rolige Gang, og Laanesagerne fik den samme omhyggelige Behandling som tidligere, samtidig med at der var vundet det meget væsent# lige, at Repræsentanterne nu i alle Henseender kan siges at have Medlemmerne bag sig. Det styrker deres Autoritet indad# og udadtil, men dækker tillige Ledelsen mod Kritik fra Medlem# mernes Side, hvad der fik sin store Betydning i den Periode, da det viste sig nødvendigt at opkræve Ekstrabidrag til Dæk# ning af Foreningens Valutatab efter Krigen. Om en saa upopu# lær, omend nødvendig Foranstaltning havde været lige saa let at gennemføre under den gamle Ordning, kan være tvivlsomt. Et praktisk Udslag har hele denne Udvikling givet sig deri, at Repræsentantskabet nu ikke alene holder Møde mindst to Gange om Aaret, men tillige siden 1917 har delegeret noget af