ØrbækHansWilhWarnstedt

92 Operaer, at vi ingen Sangere havde saaledes som de burde være og at Theaterets Fonds uden forøget Indkomst umu­ ligt kunde underholde et nyt og saa bekosteligt Spectakel, men han svarede, at denne Plans Udførelse var det eneste, som kunde vedligeholde D. M .s Yndest for national Skue­ pladsen og at han ellers frygtede for et fransk Skuespils Ind­ førelse, som blev meget attraaet, saavel af fremmede som af betydelige indenlandske Mænd til det franske Sprogs Ud ­ bredelse blandt den opvoxende Ungdom. Han udlod sig videre med, at D. M . næsten alt havde besluttet at overgive Theateret til en privat Entreprise, som han dog ved sin Idé havde været saa heldig at forebygge. Jeg dølger ikke, at dette satte mig i den største Forundring, da D. M . ved det franske Skuespils og den italienske Operas Afskaffelse ud­ trykkelig havde sagt: Og vores eget national Theater her­ efter blive det eneste, fordi det er os kiært og vores Folk til mere Ære. Imidlertid forlangte Hr. Geheimeraaden Over­ sættelsen af Orpheus og Eurydice, hvilken han sendte til Naumann under hvis Direction Stykket blev opført til D. M.s Fødselsdagsfest i Aaret 1786. Hr. Geheimeraaden, som ikke lod mig tage Del i hans Hensigt eller spurgte mig om noget, som vedkom Theaterindretningerne, tænkte nu ogsaa paa at forøge Indkomsterne ved Entréen, hvorfor han havde en Sammenkomst med Professor Meyn for at udfinde en Lejlighed til flere Loger og at forhøje Salen med en 5te Etage til hvilken Samling han ogsaa kaldte Justitsraad Las­ sen, der, som han har sagt mig, maatte høre, at Hr. Ge- heimeconferensraaden ikke var tilfreds med den af Professor Harsdorff i 1774 gjorte Indretning. I Henseende til den 5te Etage forestilte Lassen ham, at den vilde være overflødig, hvorpaa Pladslogen, som for Tiden udgør Galleriet og som rummer 50 Personer gav et tydeligt Bevis, ved at der meget sjælden var to Tredjedele af dette Antal Tilskuere, oftest