ØrbækHansWilhWarnstedt

90 lige Træk, som vi i Grunden med Ligegyldighed kunde overse, bleve vi endog mistænkte af dem, vi mindst kunde formode og som vel muligt endnu er vores gode Navn og Rygte til Skade, da Mistanke og Bagtalelse finder mest Til­ lid. Det er langt fra jeg tiltror Hr. Conferensraad Numsen, at han har villet give Anledning til slige Fornærmelser imod os, skønt det stadig er mig ubegribeligt hvorfor han vilde undersøge Husholdningen hvis Kasse havde gjort betydelig Tilvæxt, hvoraf maaske ikke en eneste Indretning i Staten kunde rose sig, eller hvad Aarsag han kunde have til at an­ drage om en simplere og sparsommere Plan, uden selv at kende den allerede lagte, af D. M . approberede. Og da jeg samme Morgen Hr. Geheimr. Numsen tiltraadte Overhof- marskalk-Embedet gav ham den redeligste og aabenhjærtig- ste Oplysning om Theaterets Forfatning, bad jeg, at han selv vilde høre enhver dømme, men ej mig uafvidende. Frem- gangsmaaden blev mig som Chef yderlig krænkende, men det som derved gik mig mest til Hjærte, var den Græm­ melse Justitsraad Lassen for sin Del følte derover, og den liden Trøst, jeg kunde give ham og gav ham, at redelige og retskafne Mænds Handlinger vilde forsvare sig selv, om ikke strax saa i Tiden. Han troede fuldkommen at indse en an­ lagt Forfølgelse mod os begge og hvor let man kunde blive miskendt, naar Fordomme og forudfattede Meninger ledede deres Tænkemaade, som var betroet at sætte Handlingen i sit rette Lys. Thi spurgte han mig: Hvad Plan kan være simplere end den lagte? Og kan der udtænkes større Spar­ somhed? Om én har nydt en Gunst til Last for Kassen, kan vi hindre det? Er det ikke sket efter Kongens Ordre el. allerhøjst. Resolution? Har vi ikke, naar Gavmildheden mod en eller anden gik noget vidt til egen Fortræd lagt Hindrin­ ger, endog ved at anslaa de aarlige Entréindkomster mindre end vi meget vel vidste, de vilde blive for at samle et Fond