ØrbækHansWilhWarnstedt
6 6
geringens ledelse mærkedes ogsaa paa theateret: overhof- marschal Numsen, der nød megen tillid hos kronprinsen, blev dets chef. Han var søn af den mand, som dømte Warn stedts fader til degradation, og hans ansættelse virkede nær mest uhyggeligt. »Jeg vil vist i vinter gøre mig umage for at komme her fra, men saa ganske at lade sig undertrykke, da hele publi kum holder min udflytning for undertrykkelse, synes mig at være pusilanimitet. Numsens fader blev aarsag i vor faders uheld. Skal denne nu blive det i mit, saa vil jeg tro, at for synet saaledes vil have det og at denne familie er vor na turlige fjende, saaledes som katten er musens,« skriver W . til sin broder. En samtidig, kammerherre Schrødersee, beskriver ham saaledes: Numsen har accurat den forstand, der hører til at gøre honneurs i forgemakket og fejler ej smag til at møblere paa andres bekostning, bør ej have den ringeste indflydelse, da han er svag og stolt og da bliver kæphøjet. A f hans an sigt læses hjærtets tilstand tydeligt. Er intrigant uden at være klog, angst, uden at vide hvorfor, gør af alle, der kan bi drage til hans planers udførelse. Har alt dette tilfælles med sin familie og naar han mangler intriger og materie, henter han en portion deraf i det Løvenborgske magazin hvor Schu- bart og G. Ancher fører protocollen. Kort og godt — har ingen karakter, uerkjendtlig — en sand hofmand! Hvorledes forholdet mellem chefen (Numsen) og direk tøren (Warnstedt) var fremgaar af efterfølgende skildring af perioden 1778— 86. Det er anden del af Warnstedt og Lassens: Rapport fra theaterdirectionen, den er forfattet af Warnstedt, som tager ansvaret for den og deri giver en frem stilling af theaterets administrative og økonomiske forhold i det nævnte tidsrum, ligesom den indeholder en række op lysninger om theaterets private forhold og personer, Warn-
Made with FlippingBook