ØrbækHansWilhWarnstedt

6 6

geringens ledelse mærkedes ogsaa paa theateret: overhof- marschal Numsen, der nød megen tillid hos kronprinsen, blev dets chef. Han var søn af den mand, som dømte Warn­ stedts fader til degradation, og hans ansættelse virkede nær­ mest uhyggeligt. »Jeg vil vist i vinter gøre mig umage for at komme her­ fra, men saa ganske at lade sig undertrykke, da hele publi­ kum holder min udflytning for undertrykkelse, synes mig at være pusilanimitet. Numsens fader blev aarsag i vor faders uheld. Skal denne nu blive det i mit, saa vil jeg tro, at for­ synet saaledes vil have det og at denne familie er vor na­ turlige fjende, saaledes som katten er musens,« skriver W . til sin broder. En samtidig, kammerherre Schrødersee, beskriver ham saaledes: Numsen har accurat den forstand, der hører til at gøre honneurs i forgemakket og fejler ej smag til at møblere paa andres bekostning, bør ej have den ringeste indflydelse, da han er svag og stolt og da bliver kæphøjet. A f hans an­ sigt læses hjærtets tilstand tydeligt. Er intrigant uden at være klog, angst, uden at vide hvorfor, gør af alle, der kan bi­ drage til hans planers udførelse. Har alt dette tilfælles med sin familie og naar han mangler intriger og materie, henter han en portion deraf i det Løvenborgske magazin hvor Schu- bart og G. Ancher fører protocollen. Kort og godt — har ingen karakter, uerkjendtlig — en sand hofmand! Hvorledes forholdet mellem chefen (Numsen) og direk­ tøren (Warnstedt) var fremgaar af efterfølgende skildring af perioden 1778— 86. Det er anden del af Warnstedt og Lassens: Rapport fra theaterdirectionen, den er forfattet af Warnstedt, som tager ansvaret for den og deri giver en frem­ stilling af theaterets administrative og økonomiske forhold i det nævnte tidsrum, ligesom den indeholder en række op­ lysninger om theaterets private forhold og personer, Warn-