ØrbækHansWilhWarnstedt

60 eller den falske ven, som hun skrev for at hævne sig over en fornem herre, som havde smigret hende med det varme­ ste venskab, men siden opført sig uartig mod hende.« A f den­ ne fortælling skal anføres følgende beskrivelse: Don Varino besad mere af italienerens lumske og underfundige sinde­ lag end af de tyskes aabenhjærtighed og redelighed. Ærger­ righed og umaadelig egenkærlighed var hans herskende sinds­ lidelser, store kundskaber eller indsigter erhvervede han sig ikke, han smykkede sig med andres meninger og under­ søgelser. Beskedenhed, afsky for laster, den stærke følelse af erkendtlighed og velvillighed var masken hvorunder han skjulte et opblæst, falskt, ærgerrigt, utaknemmeligt og hade­ fuldt hjærte. En ung dreng paa 14— 15 aar, Sebastiano, blev meget rost for sin færdighed i at spille cithar, saa han daglig var bestilt i rige huse. Don Varino fandt stor behag i ham og havde ikke rist eller ro før han kom i nøjere be­ kendtskab med ham. Dette drog den skændige fortrolighed efter sig, for hvilken der faldt ild ned fra himlen til at for­ tære Sodoma og Gomorra. — Samtiden forstod straks, at der under den italienske forklædning her var givet et billed af Wamstedt og rettet en beskyldning for homosexualitet mod ham, idet drengen Sebastiano skulde være skuespiller Schwarz, som Wamstedt havde kendt fra de unge aar. At dette angreb maatte gøre og gjorde et voldsomt indtryk paa ham fremgaar af følgende udbrud i et brev juleaften 1781, et aar efter hans bryllup: Jeg fører et elendigt og sørgeligt liv. Jeg undertrykkes næsten ganske af de penibleste og far­ ligste forretninger. Næppe kan mine skuldre mer bære den last jeg vandrer under. Jeg er syg paa legem og sjæl og mit sind er næsten ej mere aabent for noget gladt indtryk.« Man­ ge aar efter skrev han til søstersønnen: Hvis Du faar pige­ børn, saa lad dem aldrig lære at skrive, det er utroligt saa meget ondt kvindeskrift afstedkommer, hun mener hverken