ØrbækHansWilhWarnstedt

54 fædreland, som De ved, der glæder sig over Deres vel, at De da og hver gang vil mindes mellem disse Deres taknem­ melige og inderlig hengivne B. C. Boye. P. S. Ikke skal nu min »Sigrid« gaa frem paa skueplad­ sen, er det belejligt, saa behag at sende mig den.« Det er interessant at læse, at Warnstedts skæbne saa at sige var ordnet i forvejen, og at de literære kredse var sær­ lig godt underrettet. Jomfru Biehl havde faaet flere arbejder opført paa thea- teret før Warnstedts ansættelse. Følgende censur-bemærk­ ning om et af hende indsendt arbejde viser hans syn paa hende som dramatiker. »Jomfru Biehl har givet mig de ud­ mærkeste prøver paa hendes venskab. Jeg skylder hende høj­ agtelse og jeg forsikrer med min ære, at jeg med min egen skade gæme vilde bidrage alt hvad der kunde staa i min formue til hendes gavn og ære — undtagen dette, at finde hendes comedie »De ømme hjærters prøve« brugelig for vort theater. Anslaget i stykket er ganske godt og scenerne temmelig vel distribuerede, men der fattes theatralsk hand­ ling. Dialogerne er matte. Sproget synes mig ædelt, men det er ikke det, som man i det almindelige liv taler, det er god brevstil. Tiraderne for lange, nuancerne i karakterene for faa.« At forholdet mellem direktøren, som vogtede adgangen til scenen og forfatterinden, som blev vist tilbage fra den, en dag naaede bristepunktet, kan ikke forbavse. I sit impromptu kalder Wessel tandpine: vice-fanden paa jorden; til Wamstedt skriver han: Jeg har været syg og er det endnu af tandpine. Kun et nummer er endnu at over­ sætte af l’amant jaloux. Jeg haaber med det første at se hos D. Velbaar. — ved at bringe Dem den — det ansigt, som en agréablement surprenante creditor viser, naar han betales af en mislig debitor. Underdanigst Wessel. Til hjælp og støtte ved udførelsen af de mangeartede