ØrbækHansWilhWarnstedt

51

har man ikke brugt Schwarz og nogle andre fra theateret og interesseret trupen paa en vis maade i entreprisen? Pram, som aldrig fik nogen betydning for theateret, uagtet det ikke manglede paa forsøg, har haft Wamstedts særlige bevaagenhed. — »I gaar fik jeg min »Herman« igen, altsaa bruger man den ikke, — alt det onde, som flyder af mangel vil gøre min tilstand fortvivlet, urtekræmmer, sko­ mager, haarskærer vil bestorme mig, jeg overgiver mig, hvis Deres Højvelb. siger nej — (100 rdl.)«. Saa beder han om oversætter-arbejde. »Jeg vil ingen flid spare, kun et for­ skud paa 80 rdl.!« Den 15. Sept. 1780 er det helt galt for den 24 aarige poet, »jeg har i nat ikke turdet komme hjem, thi jeg satte min værtinde i samme tilstand som jeg selv — hun skal flytte!« Det viste sig, at de 600 rdl. Pram efter- haanden fik i forskud kom fra Wamstedts egen lomme, dette bragte Prams uligevægtige sind i det voldsomste oprør, han kalder det en hellig gæld, og beder endog kongen om hjælp for at kunne betale den. Pram siger om sig selv, at han er tvær, treven, underkuet som en bonde, forkert. Warnstedt om sig selv — og sine søskende: vor ulyksalige medfødte vilde irritabilitet, som saa let kan tændes til styg brand, hvormeget har vi ikke dermed skadet og plaget hin­ anden, og hvor tit har den sat vore venners taalmod paa farlige prøver. V i har dertil en grad af egenkærlighed, paa- staaelighed, variabilitet og tillid til andres overbærenhed med vore mangler, som næsten altid holder os i en fornærmende eller angrende tilstand, indolence udfylder som oftest mellem­ rummene«. Disse to naturer, begge splittede, søgte maaske netop derfor hinanden, — Pram skylder mig sine studerin­ gers fremgang og sin politiske tilværelse, men jeg gjorde mig det til regel at afbryde paa engang med den Heiberg’ske cirkel for at skaffe mit sind en anden vending, siger W am - stedt; dog stod han stadig i forbindelse med ham »posten