ØrbækHansWilhWarnstedt

39

je g elsker D ig , d in søster, din b rod er o g m in e venn er m e g e t m e r en d m ig selv. T h i elskede je g jer alle m in d re, saa v a r je g ganske vist b e d re hu sh o ld er, b ed re h errem a n d (gen til h o m m e ) o g b ed re sold at. Jeg agter at ta ge til F red en sb org fo r om m u lig t at ud rette n o g e t til m in fo rd e l o g forb ed re m in e u d sigter.« A lle re d e n u — W a m s te d t er k un 3 3 aar — b egy n d er h an s k lager over h an s h e lb re d ; som en rø d tra a d g a a r klagen over h an s m a n g fo ld ig e leg em lige sk røbelighed er o g m a n g e l p a a p en g e g e n n em alle h an s b reve. H e le sit liv ig en n em in ­ teresserede h a n sig fo r sy g d om m e , læ gem id ler o g kure, som k u n d e ra ad e b o d p a a h an s skavank er. E n forkølelse m e d feb e r o g diaré lad er h am b e fry g te b lo d g a n g , h a n kurerede sine fryg telige sm erter m e d R a b a rb a r a . » G id D u k un d e overtale D ig — skriver h a n til søsteren — til at h o ld e D in e b e n v a rm e o g b ru ge R a b a rb a r a , saa b lev D u ikke oftere p la g e t a f D in k o lik .« Ju leaften 1 7 7 7 er h a n syg, sm erter i b e g g e arm e, h o v e d p in e o g svu llen hals. » A lle disse alvorlige tin g h a r je g h en tet p a a et b a l, h v o r je g b le v tv u n g en til at danse o g fork ø led e m ig . D a je g saa 6 0 aars g am le m æ n d o g 5 0 aars m a tro n e r svæ ve o m i en fuglelet dans v a r d et ud e m e d m ig at u n d sk yld e m ig m e d , at je g h a v d e fo rla d t d a n se n .« » I d a g — 2 6 . A p r il 1 7 7 7 — er d et et aar siden je g fo r­ lo d K jø b e n h a v n m e d re g im en te t; h v o r b ek lem t va r je g d en ­ g a n g , h v o r tu n g t d et er at fo rla d e slægt og venn er. G u d give m ig lid t a f disse flegm atisk e naturers k u ld e, som giver sig en raison fo r alting i verd en o g som in tet føler u d en det, fo rn u ften , d en k old e fo rn u ft, b y d e r. Jeg v a r i kirke o g tæ n k ­ te ret ind erlig p a a je r : S end m ig m e d de nøgler, jeg h ar g lem t, d en b o g , som h edd er de 1 ’ esprit.« D isse udtalelser a f m isforn øjelse m e d b a a d e tjenesten og op h o ld e t i d en lille p ro vin sb y lad er forstaa, at besøget ved