ØrbækHansWilhWarnstedt

1 9 3

o g lid t efter lid t nationalisere m ig , at kaste m ig i k ronprin ­ sens v o ld , fo r ikke at sige arm e, synes m ig d et rette. E t m e g e t fo rb in d tlig t b rev fa n d t je g fra m in k one, som d y b t begræ d er sit store ta b . D e n snedige R o w o h l, til h v em W ew e r a n b e fa le d e m ig , b le v p a a m it ra ad hendes kurator, h ar gjo rt sig et religiøst bed rageri system , i d e sidste ti aar leved e h a n ov er evn e o g i 2 5 aar h ar h a n b ru gt religionen som skjul fo r skæ lm en , h a n san g o g b a d stedse, fo rsøm te in g en p ræ ­ k en . E n fa ttig skipper brag te h am a ften en fø r h an s fa ld og fa llit 2 0 0 0 daler, h an s h ele fo rm u e , som h a n begæ rlig tog — m e n G u d lever e n d n u ! Jeg b ø d frk . S ch ild en m in h a a n d , je g vild e ikke væ re h endes arvin g u n d er and re vilkaar, d en ­ n e forb ind else g jo rd e m ig m ere ulykk elig end lyk k elig .« F ra F rederiksstad rejste W a rn ste d t over R e n d sb o rg — hvo r prin s F rederik a f H essen s ligh ed m e d b ed stefad eren k on g F re d . d . 5 te » d e r v a r saa m e g e t fo r v o r fam ilie « slaar h am , til K ie l. » D e n fø lg e n d e d a g saa je g m in æ rlige k on e i yd e r­ lig leg em lig lidelse. S jæ len v a r su n d o g sindet først lid t knibsk, derefter saare b lid t m o d m ig , 4 tim er om fo rm id ­ d a g en , 3 om e fterm id d a g en tilbragte je g i v em o d ig glæ d e hos h en d e. N æ ste m o rg e n til T ra v em iin d e , vel m o d ta g e t a f h o ffo lk en e . V o r k ronprins sagd e m ig , h v a d h a n som regent b u rd e sige, tillod m ig at tale om stæ nd elig t, to g del deri, h v a d je g i én tim e fortalte, o g v e d b o rtg an g en m e d d e lte a d ju ­ d an ten B iilow m ig , at d et v a r prinsen kæ rt at se m ig oftere. B egyn d elsen v a r g o d , g id en d en v a r ligesaa. E fte r fem dage tilb a ge til E u tin , til m id d a g hos fyrsten , efter d enn e con - cert. Jeg v a r g la d , m e n m id t i g læ d en brag te m a n et brev fra E ric Berger. D e t v a r m in æ g ted e kones, m in velgører- ind es, m in øm m este ven ind es d ød sp ost. Jeg styrtede ud a f stuen fo r ikke at forstyrre and res g læ d e m e d m in private sorg o g slutted e m ig in d e i væ rtshuset m e d al m in kval. D e t skulde ikke und es verd en at se, at je g sandelig k un ø n - W . Ørbæk 13