ØrbækHansWilhWarnstedt

1 7 2

træ , lud fisk . D isse natu rlige relation er h a r bevirk et c o n v e n - tion en a f 1 7 6 6 , d en k ræ ver ud vid else, vi h a r tilb u d t d en flere g a n g e , d en er ønsk elig, d a la n d e t ald rig k an b live en fje n d e , n æ p p e rival, v i v in d e v e d a t foretræ kke P ortugals vin e fo r F rank rigs, dets salt fo r Span ien s, to b a k fo r V ir ­ ginias. D e r fo r , m on sieu r, er det i v o r interesse at u d v id e v o r forb ind else o g væ re lyd h ø re fo r P ortu ga ls ønske om gen sid ige concessioner. D e engelske m o n o p o le r i P ortu ga l hvile tu n g t, m r . de P om b a l h a r forsø gt at ø d e læ g g e d em , d erfo r skal and re n ation er væ re p a a deres post. D e t er først fo rn y lig at Portugiserne h a r vist deres fla g i v o re fo rv a n d e , vi h a r ikke direkte interesse i at lette dette fo rh o ld , v o re rettigh ed er er ikke fo rø g e d e, o g Portugiseren ta aler d aa rligt v o rt k lim a , v i b ø r ikke lette d em n o g e t h er, fø r v i h a r fa a e t v o r co n - v en tion b ed ret o g flere rettighed er. M a n vil n ok ta le m e d D e m h e rom o g m a a sk e b e k la ge sig, D e skal d a v a rsom t ar­ b e jd e m o d fo rb ed rin g a f d en g am le overen skom st, P ortu ga l h ar ikke svaret p a a v o re tilb u d . D e vil fin d e et m in isterium fu ld a f fo r d om m e . P o rtu g a l k end er kun S p a n ien o g regner d erm e d — o g saa E n g la n d . — P ortugiseren rejser ikke, h a n er g am m e ld a g s o g d a m a n ikke fry g te r S p a n ien o g staar sig taalelig t m e d E n g la n d , m en e r m a n at h a v e o p n a a e t alt, h v a d m enn eskelig k logsk ab k an . A lt staar tilb a ge hæ r, fla a d e , in d ­ ven d ig e ind retn inger — o g en um a a d e lig lan g som h e d . In te t ty d er p a a , a t E n g la n d vil ta b e sin in d fly d else selv om m a n k u n d e fravriste d enn e havets d espot n o g le rettighed er. D e skal altid frem stille vore aarlige ga v e r til d e A lg iersk e m a g te r som en a ftv u n g e n tribu t, hvis skændsel v i føler. O v e r a lt h v o r E n g la n d h a r in d fly d else, h a r vi en fje n d e at b e kæ m p e , D e v e d , h v a d vi h a r lid t fra den side, E n g la n d h a r hverken skif­ tet p rin cipp er eller op førsel, d et h a r villet knuse v o r sejlads og h an d e l. In te t gør ind tryk p a a E n g la n d , d et ofrer alt fo r sin h an d e l — venn er, allierede bliver ofred e. 3 7 4 danske