ØrbækHansWilhWarnstedt

169 er toldinspectør og nu min gode ven. Schultz kan ikke en­ gang spille % skilling l’hombre uden anstrengelse og derfor bliver han ogsaa evig uskikket til sit forrige embede, det mindste, der rører hans sind har indflydelse paa hans bryst, legemsanstrængelser skader ham ikke, naar han vogter sig for raa luft og vindstød.« Efter omtrent 4 maaneders ophold i Arendal slaar ende­ lig, da vinden bliver gunstig, afrejsens time den 24. Februar 1795: Midt i natten kalder man mig op og næppe fik jeg tid at smøre nogle ord til Bernstorff, — det niende brev blev det sletteste, jeg skrev, de 8 om afgang maatte jeg brænde. Lev vel kære søskende, slægt og venner. Med haab til gud begynder jeg atter min rejse, ledet af jere gode ønsker. Be­ høves det ret meget, saa lad Fryd. faa 50 rdl. Sig ham, at det blev mig plat umuligt at besvare hans gode breve. Guds velsignelse med jer alle.« Brevet til Bernstorff med medde­ lelse om afrejsen lyder saaledes: Da jeg i mit brev af 24. Novb. f. a. havde den ære at meddele, at vi haabede at være færdige her med reparation i 3—4 uger, troede jeg ikke at skulle datere dette brev fra slutn. af Februar herfra. Det stormende vejr, regnen og de korte dage vanskeliggjorde re­ parationen og omladningen af det store skib. Siden midten af Januar har vi været parat til at fortsætte rejsen, inat fik jeg for 9. gang afrejseordre. Fem underdanige meldinger om min afrejse til D .Exe. har jeg maattet tage tilbage. Da ud­ sigterne til nordvind nu er gode, vil vi sandsynligt ved dag­ gry begynde rejsen. Ak, jeg rejser videre og maa dog ude­ lukke min ven Schultz fra at være min ledsager, uden sam­ vær med denne ædle mand vilde mine dage have været lige- saa sørgelige som kostbare. Smerten over i min alder at være skilt fra alle, som i mit fædreland staa mit hjærte nær, vaktes atter ved afskeden med denne sjældne mand. Det smertelige tab, min broder har lidt ved fru v. Dewitz’ død,