ØrbækHansWilhWarnstedt

164 stue. V i se hinanden i særk og skjorte og leve venskabelig sammen som var vi i Noæ ark midt paa vandelementet.« Endelig stod afrejsens øjeblik for døren efter 3 aars om­ flakken, besværligheder og ydmygelser. Fregatten »Jupiter«, som skulde bringe Wamstedt til Lissabon laa, for en del lastet med hans gods, parat i Hamborgs havn. Kapelmester Schulz skulde rejse med for at søge helbredelse for sin brystsyge i et mildere klima, — han havde efterladt sin hustru og datter i Reinsberg hos familien. Nu manglede kun det sidste og sværeste skridt, ægteskabs indgaaelsen. Frk. v. Schilden havde ønsket, at bryllupet skulde finde sted paa hendes slægts gods Hasseldorf ved Elben, og Wam ­ stedt beretter: Jeg blev i Onsdags d. 23de Sept. viet med køn ceremoni, megen anstand og i ret godt lav. Omstænde­ ligt skal jeg meddele det en anden gang. Jeg kan endnu i nogle dage nyde nogen omgang med min ejegode, for­ standige kone og reglere mine sidste ting lidt mer i fred. A t min kone vilde blive ved at hedde Schilden var alene i tilfælde, at hele tingen kunde blive skjult og skjules kunde den kun for ej at have nødig at føre en slags stads som kammerherre- og envoyé frue. Da hun sætter sig ud over al fjas, og da jeg til alle mine venner rent ud fortrolig fortæl­ ler hele tingen og at hendes hele incognito kuns skulde være, fordi hun ingen omgang vil have, men leve i ro, saa maa nu hele verden, ja indbyggerne i Grønland med, gæme skrive og sige mad. de. W. née de S., men dog altid couver- tere til postmester Albrecht, Hamburg, for postgangens skyld, thi ellers nægter hun sig den glæde at se et par ord fra min slægt for bekostningens skyld. Jeg sørger for at nogle gode mennesker gaar til hende og paa ærlige raadgi- vere, der vaage over mine interesser, fejler det ikke. Holck og Berger var med ved vielsen. T il min gode ven Pram skal jeg skrive, saa snart jeg faar aande-rum.«