ØrbækHansWilhWarnstedt

162 Jeg vil ikke lade mine fjender og misundere, og jeg har nok, skrige: han blev 3 aar fra posten for at gifte sig, jeg vil skaane Bernstorff og ej give Kaas’s slæng vaaben mod ham og mig. Jeg kan ikke udskrige, at hun ligesaa gærne vil være ministerfrue som jeg vil have hendes hjælp, hele verden vil tro, at jeg har besnæret hende, og jeg kan bekræfte, at jeg snarest har undgaaet denne alliance. Latterlig vil man dog heller ikke gøre sig med en gammel jomfru, som jo har sin travers, uagtet hun for mig er en skat. Er det saa dumt hvad jeg siger? Da oberst Berger gennemheglede mig i et brev til gamle hr. v. Schilden svarede frk. v. Schilden: Er ist mein freund, du weisst aber bruder, dass ich ihn allen vorziehe, und sollte er mir je mehr als freundschaft bieten, so sage ich voraus, dass ich sein hand unter jeder bedingung annehme. Han svarede: darin verdenke ich dir gar nicht und wünsche es dir. — Denne anekdote hører med til min historie. Ser Du Frydendahl iblandt? Jeg har ham stedse paa hjærtet, det er det allerulykkeligste fag noget skikkeligt men­ neske kan vælge, men ak, han kom deri paa en tid og un­ der omstændigheder, som dengang lod os begge holde val­ get for lykkeligt. Gud give ham stadighed, taalmod og be­ vare ham for standens indflydelse paa hans sæder og tænke- maade. Hvad tager han sig for? Du skylder mig oprigtigt svar herpaa. Han er ung og i en farlig vej. Kanske kan mit raad gavne, jeg bør i det mindste ikke spare det. Hidindtil har jeg intet mærket andet, end at han stundom sværmer for én snart for en anden mening, og dette beviser da kun letsindighed. Med alle vore danske gode egenskaber og ta­ lenter i fabriker, kunst, selskab og hus synes det mig, der mangler os gratie, urbanitet og en vis, jeg ved ej hvad, som jeg sporer hos andre folkeslag. Maaske kommer det af, at vi bo paa øer, adskilte og udgør som forskellige folkeslag