ØrbækHansWilhWarnstedt

159 med D. Exc.s hjælp. Hun vil nemlig, da hun er seks aar ældre end jeg og i mange aar har levet næsten isoleret og har afsky for verden, dels paa grund af skrøbeligt helbred, dels paa grund af religions meninger fortsætte sit vanlige liv og ikke følge mig, hun vil hverken genere eller vække unø­ dig opsigt. Hendes liberale klogskab og godhed gaar saa vidt, at hun endog vil renoncere paa navnet som min hustru in publico, for uforstyrret at fortsætte sit rolige liv. — Det er svært at sige hvad der i denne affære er min største lykke, ægteskabet med en rig dame, som paa én gang bringer mig ud af fortvivlet situation og hensynet til min broders mange børn, som faar udsigt til en god fremtid — eller frk. v. Schildens usædvanlig tilfredsstillende betingelser, som bevir­ ker, at kendskabet til bryllupet, der kunde skaffe os begge besværligheder, nu skaffer os begge ro i vor »graa alder«. Uden kongens tilladelse kan jeg ikke slutte denne forbin­ delse, men for at faa den og kongebrevet maatte jeg opgive mit og min forlovedes navn, og dette vil forraade alt. Jeg beder D. Exe. indtrængende at staa mig bi med raad og hjælp i denne for mig saa vigtige sag. Maaske kunde der ske en undtagelse i denne private sag, som er staten ligegyl­ dig uden at lovkraften led derved. Jeg beder D. Exe. ikke at have uvilje mod mig paa grund af mit lange ophold her, mine sørgelige vanskelige forhold maa være min undskyld­ ning. Jeg har lidt meget i mit liv, men aldrig har min til­ stand været saa kritisk som i det sidste aar. Jeg beklager inderligt atter at besvære D. Exe. med ubehageligheder an- gaaende mine besværligheder og haaber, at dette er det sid­ ste af den slags.« Efter at have aflagt dette skriftemaal for sin høje chef taler kammerherren frit om sagen til sine søstre, han tager interesseret del i stridighederne i sin tilkommendes familie, som ogsaa er hans (Berger), og ordningen af pengespørgs-