ØrbækHansWilhWarnstedt

152

ligheder forstoppelse og hæmoroider, som plagede ham hele livet, for en del foraarsagede af hans svaghed for god mad og drikke, exempelvis skal anføres, at ved en middag han gav for nogle venner, bl. a. dansk agent Amberg omkring nytaar 1795 var tractementet: 8 retter mad, is og gelé. Haut brion I. qualité, champagne, malaga, portvin, dessert, — skinke med kaal, lax med asparges, agerhøns i postej og fasan, caffe og pousse café. — Den skildring af et lave­ ment, dets aarsag og virkninger, som han i sit brev til søstre­ ne giver, er næsten klassisk, paavirket af Molière og Rabe­ lais, viser den billedet af Wamstedt som det 18de aarhun- dredes adelsmand ofte er, aandrig, frivol, respektløs: »Jeg lider endnu af næsten alle mine besværligheder, men i min­ dre grad, er altsaa i bedring. Det som plager mig mest er den ulempe ej at kunne sidde. At tale alvorligt, ærbart og ganske kyskt om denne sag er umulig, og dog maa der tales med nogen udførlighed paa det, I ikke skulle formode an­ det, end hvad sandt er, og sandhed er i denne sag slem at fremføre for et saa ærbart selskab som I udgør. De unge, uerfarne og for høviske taale ikke slige fortællinger, derfor beder jeg Dig, min Louise, her at holde op med læsningen. De ældre, som ved besked med alle ting, kan man uden fare betro sig til. Nedenfor krydset, ved en vis anus har jeg en rede fuld af ulykker. Jeg lod den gode gamle dr. Mumsen hente og maatte modtage den strænge befaling endnu sam­ me aften at give mig, eller lade mig give et lavement af sød mælk og kamel-blomster, som det eneste, der kunde skaf­ fe mig ro og lindring. Jeg kan erindre, at jeg engang i sunde dage paastod, at jeg hellere vilde omkomme end taale denne operation, men nu erfor jeg, hvor lydig man underkaster sig, naar det gælder. Hvad der mest bestemte mig var, at jeg selv var i besiddelse af de fornødne puste-instrumenter, saa jeg kunde