ØrbækHansWilhWarnstedt

143 den allersørgeligste den kan blive. Jeg svinger mellem haa- bet om redning fra finanskassen, og hvis ej: offentlig be­ skæmmelse. Den helligste pligt fordrer, at jeg redder min familie derfra — og ved egne kræfter kan jeg det ikke, mine søskende ejheller uden at skade dem selv. Min gode broder, som erfarede noget om min tilstand, laante det nød­ vendigste, jeg tror hos fru Dewitz, for at jeg kunde kom­ me — som fri mand — til Hamburg, thi jeg ønskede efter evne at opfylde Deres Exc’s befalinger og dels haabede jeg at blive hjulpen af grev Schulenburg. Dette haab er nu bri­ stet og jeg sidder fast her som en fange. Min officielle stil­ ling tvinger mig til at bo i et anstændigt, men dyrt, herberg. Jeg har kun én tjener og min garderobe er saaledes be­ skaffen, at jeg ikke kan vise mig i den anstændig klædt, efter skik her i det mindste. Jeg besværger for den alvise gud, at min stilling hverken er bedre eller værre end be­ skrevet — min kassebeholdning er 93 rdl. curant.« Det er sandsynligt, at Warnstedts følelsesbetonede sind har drevet ham til at bruge vel stærke udtryk i dette brev. Saa meget er sikkert, at rejsen til Hamburg ikke kan siges at have karakteren af flugt. Kammerherrens podagra og de betydelige hæmoridal besværligheder (»den gyldne aare«), han led af, bevirkede, at han paa rejsen undersøgte det dengang kendte kursted Oldeslo, som havde en 3% kogsalt kilde og svovlslambade, han indrømmede det selv i det brev til Bemstorff, hvori han anerkender modtagelsen af den officielle skrivelse af 5. Juli 1794, som indeholdt hans formelle udnævnelse til gesandt, hans kreditiv og pas, — det var adresseret til Løitmark og var eftersendt. Finans­ kassen formaaede kammerherren ikke at faa aabnet, trods de ret ynkelige bønner. »Min tilstand er ubestemt, jeg har intet svar faaet paa min memoire« — skriver han til sin brodersøn. »Den gyldne aare tillader mig hverken at sidde