ØrbækHansWilhWarnstedt

142 gud jeg kunde gøre noget for hans lykke! Jeg skrev til grev Bernstorff for at gøre ham helt bekendt med min tilstand og tænkemaade om min gæld, for at han ikke skulde tro, jeg stod mig vel eller uden sorg kunde tiltræde min rejse. Afbetalingen paa min gæld maa nu standse, og for at ikke nogen skal klage vil jeg ved Aaby lade mine kreditorer sige, at de i 1 eller 2 aar intet kunne vente afbetalt, men jeg vil betale 5 % renter til jeg igen kan begynde at af­ drage, da jeg intet har uden min løn, og kongen — eller staten, som nu er mode at nævne regeringen — har ret at kræve, at jeg gør tjeneste for lønnen. I mit fædreland, hvor enhver kender mig kunde jeg endda faa hjælp, vel dyr og mere fordærvende end gavnende, nu hvor jeg begiver mig ud, hvor ingen kender mig, vil det blive svært at komme frem. Nu frygter jeg at komme et par kvartalers løn for kort og hvorledes disse skal indvindes er mig ubegribeligt. Jeg vil nu begynde med at tage til Hamburg og hvis jeg ikke fra finanskassen kan faa 1000 rdl. paa afbetaling i løbende aar, bliver der mig en meget mørk udsigt i sigte. Du lader som jeg handlede bedre, hvis jeg ifjor straks var gaaet til min post, men husk, at jeg d. 15de August forlod Frederiksdal med 275 rdl. danske penge, det er: papir, at jeg, som slet ikke kendte mit fædreland, vilde se mig lidt om paa hvert sted, dette og hvad jeg tabte i Hadersleben paa mine sedler kostede mig 100 rdl. Jeg maatte her paa Løitmark anskaffe mig adskillige nødvendige sager. Jeg maatte følge strømmen, gøre turer, vi behøvede alle 3 hver en klædning og noget til fødderne, og jeg kan ikke i mit fædreland knibe som i en lille by — eller hos Dig. Jeg slap ikke Kieler omslag med 130 rdl.« I Løbet af nogle uger forværredes Wamstedts forhold i en saadan grad, at han d. 18. Juli nødes til at sende Bern­ storff følgende skildring fra Hamburg: »Min stilling er nu