ØrbækHansWilhWarnstedt

139

har det ene, Frydendahl det andet. Ulykken er, at al den stads koster mig 30 rdl. maanedlig. Min vært hedder Mjøl, har 7 vakre børn, der støjer frygteligt, og som igaar for fjerde gang har voldt ildebrand af børnestuen, som er under min. Ved en seddel fra min svigerinde erfarede jeg 12. Marts slottets brand i Kjøbenhavn. Det er ikke saa meget at undre sig over, som man skulde tro, naar man betænker med hvil­ ken utrolig skødesløshed ilden dér behandledes og hvor lige­ gyldig man i slottet stedse var ved liden og stor brand. Naar det brændte i et kammer, rørte naboen sig ikke, det var som om slottet aldrig kunde brænde. For mer end 30 aar siden stod gamle Nielsens værelse i mezzaninen i fuld brand. Jeg skulde tale med ham fra vor moder og fandt ham ikke hjemme. Jeg hørte det brage i stuen og saa ild gennem nøglehullet. En forbigaaende pige hentede tjenerne og nu fandt vi en stabel brænde bag ovnen i fuld flamme. Alle potter og vandballer blev tømte paa ilden, som jeg selv tredje eller fjerde slukkede, og jeg mindes som idag, at de forbi­ gaaende ikke engang blev staaende for at se til. Den samme dorskhed har vel nu haft sted. Man har troet det var intet, den er brudt ud paa en tid, da alle var i bevægelse for at æde eller opvarte ved mad. — Jeg skal fortælle Dig, hvor­ dan dagen gaar for mig. Jeg staar som altid tidlig op, men aldrig munter, fordi jeg aldrig kommer til sengs før kl. 1 eller senere og dertil forædt og fordrukken, jeg nødes da til for »erholung« at skænke mig en time for at sunde mig. Nu er kl. 9, gaar jeg da ikke til fru Dewitz eller Fritz, kom­ mer der bud efter mig — jeg maa jo betale med noget! I et par timer gaar jeg fra kammer til kammer, og naar jeg bryder af hedder det: »Wollen Sie schon gehen — Sie kom­ men ja erst« — det er pinligt. Jeg giver efter. Træt og ked af snak kommer jeg hjem, men kun for at pynte mig til en diner, — at snakke med eller lære Fryd. lidt, læse en avis.