ØrbækHansWilhWarnstedt

134 bedste Louise,« skriver Wamstedt, »med besøg, pligtatten- tioner, børneleg o. s. v., jeg nødes herefter at bruge natten, nogle ord maa jeg dog sende jer inderlig kære søstre, som saa tit omsværmes af min aand. Jeg er virkelig saa lykkelig her, som man kan tænke sig det, især da det lader som om min nærværelse fomøjer dem alle og i det hele har udbredt mere liv og kvalt megen stivhed. Men jeg savner jer, jeg savner egnen, jeg i saa mange aar havde bundet mig til, jeg savner folket, luften, vandet — og sproget, det eneste, jeg nogenledes kan udtrykke mit hjærtes fornemmelser i. O, jeg savner mange, mange ting, som jeg mest føler, naar tanken, som i dette nu, paafalder mit sind, at kanske savnet er for stedse. Se, hvor jeg henfalder til min gamle snak. — Jeg vilde med disse ord kun bede Dig huske té og sukker til fru Dewitz, og bede Wewer betale skipper Schrøder 8 rdl. for at bringe Jochum Larsens vogn hjem: D ’hrr. Capler er meget høflige, men de lade dem dyrt betale hvert ord, de sige, hvilket jeg har forsøgt, da jeg for 14 dg.s miserabel kost og logis for Frydendahl har maattet betale 17 rdl. Nu har jeg faaet ham ind hos skikkelige borgerfolk, hvor han for det første maa blive. Mer om ham, naar jeg faar lidt puste­ rum, jeg forsikrer Dig, at jeg af og til inderlig længes efter ro. Efterskrift. Heibergs grønne subscriptionsplan blev mig presenteret i Nyborg af postmesteren, som havde mange til distribution. Man sagde mig, at dette onde skrift først circu- lerede gennem hele landet, førend det kom ud i Kjøben- havn. Jeg vilde skamme mig for mig selv om noget saadan kunde glæde mig.« Hen paa efteraaret forlod familien Løit- mark for at flytte ind til Slesvig by. »Ak idag indpakkes stærkt for at forlade dette rolige sted og for at gaa til et sladderhul fuld af hof-stolt adel — prakkere med baand — forfængelige stoddere etc. — med ét ord til en by, hvori der er allehaande — concert — comedie — assemblé —