ØrbækHansWilhWarnstedt

123

Jeg har nydt denne pension uafhængig af min theaterstilling og kan gøre mig haab om at nyde den foreløbig. Men jeg sætter, at dette ikke er muligt, saa kunde jo i min fremtidige løn betales saa meget mindre, til de 1600 var betalt — og paa den maade var hele sagen at betragte som en handel, der gav mig udbytte. Jeg betror den til D. E.s godhed som et mulig middel til min frelse.« Den 12. December lægger en kgl. resolution en beroligende haand paa Warnstedts uro­ lig bankende puls, — der tilkommer kammerherren et ham allernaadigst forundt forskud paa 1400 rdl. imod at afbetale samme med 400 rdl. aarlig. Efter at de værste pengesorger er bragt ud af verden, i det mindste for en tid, staar udnæv­ nelsen til gesandt tilbage. Den lader vente paa sig og ner­ vøsiteten melder sig atter, men en audiens hos kronprinsen har følgende udtalelse til Biilow tilfølge: »Da jeg første gang i vinter havde audiens hos h. kgl. H. opfyldte hans yttringer mig, uagtet de var haarde, med den fuldkomneste højag­ telse. Min sidste audiens i Mandags har gjort mig til prin­ sens hengivneste tjener. Jeg vil sætte min lyksalighed i at fortjene hans tillid. Jeg vil saa meget min forstand og kraft formaar vogte mig for at fejle, men fejler jeg i noget, vil jeg tillidsfuld selv sige ham min mangel. Siden denne for mig saa mærkelige dag er mit bøjede sind beroliget. Hvor elen­ dig svag jeg er i at kunne oversætte hjærtets følelser i ord, det føler jeg ved denne lejlighed mer end nogensinde.« Den opblussende ængstelse læses af disse ord, skrevne en maaned senere: »Det ord cabale er for mig saa afskyeligt, at jeg næppe gider nævne end sige skrive det, men mig synes at spore, at jeg forfølges tavst af et saadant uhyre, som med chicane søger at ødelægge mig, om ikke livet, saa dog sinds- og sjælero.« Den 1ste Febr. er sagen ordnet og kammerherren glider ind i hoffets kreds: »I stedet for at tilskrive grev Ahlefeldt,